19. oktober 2021
I forbindelse med drabet i Hillerød 2. januar rykkede politiet ud til rockergruppen Bandidos' klubhus. (Arkivfoto)
I forbindelse med drabet i Hillerød 2. januar rykkede politiet ud til rockergruppen Bandidos' klubhus. (Arkivfoto)
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krav om lang straf til rocker for dræbende skud i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krav om lang straf til rocker for dræbende skud i Hillerød

"Vi er blevet plaffet i baghold". Retten har afsagt kendelse i sag om drab og tre drabsforsøg.

Opdateret 12. oktober 2021 kl. 12:28
Danmark - 12. oktober 2021 kl. 12:20
Af Ritzau

En rocker fra Bandidos er tirsdag fundet skyldig i at have dræbt en far til fem i Hillerød 2. januar sidste år.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævningeting i Retten i Hillerød, skriver Ekstra Bladet.

arrow Læs også: Drabstiltalt rocker: Jeg kan godt forstå, hun er sur på mig

Under sagen har den 41-årige mand erkendt at have affyret flere skud mod Cem Kaplan, der mistede livet. Han blev 38 år. En anden mand blev også ramt og var i livsfare.

Den tiltalte har hævdet, at han handlede i nødværge, fordi han troede, at de to var bevæbnet og ville angribe ham. Men dette afvises af retten, skriver Ekstra Bladet.

Straffen ventes at blive fastsat senere tirsdag. Den kan blive hårdere end i tilsvarende sager. Anklagemyndigheden mener, at drabet blev begået i forbindelse med en konflikt mellem Bandidos og NNV-gruppen, og derfor skal straffen forhøjes, lyder kravet.

Mødet på Rønbjerg Allé 2. januar først på aftenen opstod ikke tilfældigt. Den 41-årige mand fra Bandidos havde forinden inviteret personer fra NNV-gruppen til et møde.

Da Cem Kaplan sammen med tre andre ankom i en bil, blev de mødt af en serie skud. Ifølge anklageskriftet blev der affyret 11 skud.

To mænd undgik at blive ramt, mens en tredje blev såret af to skud i højre side af ryggen og i den ene skulder.

Den 41-årige rocker er udover drabet på Kaplan fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe de tre andre, der sad i bilen.

Et lydfil fra det sociale medie Snapchat er ifølge Ekstra Bladet blevet afspillet under sagen.

"Vi er blevet plaffet i baghold. Vi er ramt to stykker. Hillerød Hospital NU", lød det.

arrow Centrale vidner i drabssag udebliver
28. september 2021 kl. 12:45 Opdateret: kl. 12:46
arrow Våbenekspert: Den afdøde havde krudtpartikler i skægget
24. september 2021 kl. 06:07 Opdateret: kl. 21:23
Rejser du til udlandet i år?