18. februar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative slås for at øge medlemstallet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative slås for at øge medlemstallet
De Konservative kæmper for at sætte en prop i for afgangen af medlemmer og holde på de nye.
Opdateret 14. december 2010 kl. 06:02
Danmark - 14. december 2010 kl. 05:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Det seneste halve år har ikke kun været hårdt for De Konservative i meningsmålingerne. Også medlemskartoteket er ramt af turbolens.

Det fortæller hovedbestyrelsesmedlem Kasper Hülsen. Han står i spidsen for et udvalg, som skal skaffe flere medlemmer.

- Vi har mærket det hårde halve år på medlemstallet, siger han og henviser til, hvad han kalder "mediehetz" mod partiformand Lene Espersen og hendes rejser.

Partiet satte i 2008 som mål at have 20.000 medlemmer i 2013, cirka 5000 flere end de nuværende.

- I bund og grund får vi medlemmer nok til at nå strategien. Det handler i første omgang om at få sat en prop i, siger Kasper Hülsen.

- For en tre-fire måneder siden kunne vi godt mærke, at det rykkede lidt nedad på udmeldelser. Til gengæld kan vi godt se, at når vi kører en markant borgerlig profil, så kommer folk tilbage, eller nye kommer med på bølgen, siger han.

Klare toner om emner som folkeskole og lavere skat lokker medlemmer til ifølge hovedbestyrelsesmedlemmet.

Samtidig forsøger partiet at fastholde nye medlemmer ved hurtigt at aktivere dem i arbejde, som passer med de emner og ambitioner, de har. Og en gang om året kan nye medlemmer besøge Christiansborg og hilse på partiformand, udenrigsminister og vicestatsminister Lene Espersen.

I de seneste meningsmålinger har De Konservative fået omkring 6 procent af stemmerne mod 10,4 procent ved valget i 2007.