18. oktober 2019
For at opklare, om der er sket fejl i sager i den såkaldte teledataskandale, kræver det, at politi og anklagemyndighed genfinder både rådata og bearbejdet data. Især den bearbejdede data har vist sig svær for myndighederne at genfinde. (Arkivfoto).
For at opklare, om der er sket fejl i sager i den såkaldte teledataskandale, kræver det, at politi og anklagemyndighed genfinder både rådata og bearbejdet data. Især den bearbejdede data har vist sig svær for myndighederne at genfinde. (Arkivfoto).
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Komplet datasæt mangler i hver anden sag i teledataskandale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Komplet datasæt mangler i hver anden sag i teledataskandale

Både rådata og bearbejdet data skal til for at finde fejl i straffesager. Meget bearbejdet data er ikke gemt.

Danmark - 12. oktober 2019 kl. 21:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at have gransket teledata fra tidligere sager i syv måneder er det kun lykkedes at finde de teledata, som politiet har brugt under efterforskningen, i 5551 ud af de op mod 12.000 sager.

Det skriver Politiken søndag på baggrund af en rapport om politiets teledata, som revisionsfirmaet Deloitte har lavet.

arrow Læs også: TIDSLINJE: Skandalen om teledata har rullet i måneder

Det er et problem. For at opklare, om der er sket fejl i de 11.000-12.000 sager, som kan være berørt af teledataskandalen, kræver det, at politi og anklagemyndighed kan sammenligne rådata med de bearbejdede data.

Dermed risikerer man i over 5000 sager ikke at kunne opklare, om der var fejl i de data, som blev brugt i efterforskningen.

- Øvelsen, der ikke startede med at være nem, er ikke blevet lettere undervejs. Men opgaven skal stadig løses, og det er vi i gang med, siger landsdommer Olaf Tingleff til Politiken.

Han er formand for den kontrolgruppe, der er nedsat af justitsministeren til at føre tilsyn med og sætte retningslinjer for oprydningsarbejdet i teledatasagen.

Den begyndte at rulle i juni i år. Her fortalte Rigspolitiet, at der havde været en it-fejl i et program hos politiet, der håndterer teleoplysninger fra teleselskaber.

Når politiet får lov at hente teledataoplysninger under en efterforskning, bliver de data behandlet i et it-system. Det skyldes, at teleselskaberne sender oplysningerne i forskellige formater.

Gennem otte et halvt år har politiet bearbejdet og oversat de rå teledata. Men konverteringen har ført til fejl og mangler.

Eksempelvis er data om opkald eller aktive telefoner ved et gerningssted forsvundet. Derudover har der været fejl i de rådata, som teleselskaberne har leveret.

Ifølge Politikens oplysninger har politiet i perioden siden 2011 genfundet omkring 98 procent af alle de indhentede rådata fra teleselskaberne.

Rigspolitiet har over for avisen bekræftet, at det kun har indsigt i omkring hver anden sag.

arrow FAKTA: Disse fejl er fundet i teledata-skandalen
12. oktober 2019 kl. 21:31 Opdateret: kl. 21:32
arrow FAKTA: Politiet har svært ved at genfinde al teledata
12. oktober 2019 kl. 21:30 Opdateret: kl. 21:32