23. oktober 2019
En 46-årig tidligere leder i Odense Kommune er torsdag blevet dømt for at have udsat en 60-årig kollega for seksuelt overgreb. (Arkivfoto)
En 46-årig tidligere leder i Odense Kommune er torsdag blevet dømt for at have udsat en 60-årig kollega for seksuelt overgreb. (Arkivfoto)
Foto: Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune-chef dømt for voldtægt af 60-årig mandlig ansat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune-chef dømt for voldtægt af 60-årig mandlig ansat

En 46-årig mand er blevet idømt otte måneders fængsel for overgreb begået ved en firmafest i sommer.

Danmark - 12. september 2019 kl. 12:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En nu tidligere leder i Odense Kommune er torsdag blevet idømt otte måneders fængsel for at have forgrebet sig seksuelt på en 60-årig mandlig kollega.

Det har Retten i Odense slået fast trods uenighed mellem dommerne, skriver fyens.dk og DR Fyn.

Den 46-årige mand er dømt for at have voldtaget den ældre ansatte, da de i juni begge deltog i et ryste-sammen-arrangement i den afdeling i kommunen, som den dømte var leder af på daværende tidspunkt.

To dommere ved domsmandsretten mente, at otte måneders fængsel og en erstatning på 35.000 kroner var en passende straf for overgrebet, mens den tredje var uenig.

Den tidligere chef er dømt for at have forgrebet sig på den 60-årige mand ved arrangementet, der havde fagligt indhold om formiddagen, men siden udviklede sig til en festlig begivenhed.

Den mandlige leder forklarede ifølge fyens.dk under retssagen, at han udelukkende havde forsøgt at hjælpe den 60-årige mand, der var blevet så fuld, at han ikke kunne klare sig selv.

Efter et toiletbesøg kunne han ikke få sine shorts og underbukser på, og den kommunale leder placerede ham derfor på en briks i et rum.

Den 46-årige mand forklarede, at han på det tidspunkt opdagede, at manden var våd og tørrede ham derfor med en kleenex.

Ifølge den nu dømte mand havde han i det hele taget forsøgt at tage sig af manden og betalte senere på aftenen en taxa, der kunne køre den 60-årige hjem, skriver fyens.dk.

Den 60-årige havde dog en helt anden version af, hvad der var sket. Han forklarede, at han var vågnet op på briksen, mens den 46-årige leder forgreb sig på ham på forskellige måder.

Forklaringen blev blandt andet bakket op af resultatet af dna-prøver, som viste, at den 46-årige mands dna var blevet fundet på den 60-åriges penis. Også taxachaufføren og den 60-åriges søn har været indkaldt som vidner.

Den nu dømte mand fra Odense er ikke længere ansat i afdelingen. Han har under retssagen nægtet sig skyldig. Det er ikke oplyst, om han anker dommen.