8. december 2019
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), tv. mødtes onsdag med USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i Washington, hvor blandt andet Grønland og Arktis var på dagsordenen.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), tv. mødtes onsdag med USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i Washington, hvor blandt andet Grønland og Arktis var på dagsordenen.
Foto: Freddie Everett / Us Department/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kofod om Pompeo-møde: Vi styrker konstruktivt samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kofod om Pompeo-møde: Vi styrker konstruktivt samarbejde

Danmarks udenrigsminister mødtes onsdag med sin kollega fra USA, og blandt andet Grønland blev diskuteret.

Danmark - 13. november 2019 kl. 19:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et venskabeligt, åbenhjertigt og konstruktivt møde.

Sådan siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), efter at han onsdag har besøgt USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i Washington.

På dagsordenen var blandt andet Grønland og Arktis, og her havde Jeppe Kofod selskab af Ane Lone Bagger (Siumut), der er Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender.

- Vi lever i en verden, hvor fokus på Grønland er blevet meget større, og amerikanerne viser også stort engagement, siger Jeppe Kofod.

- De åbner blandt andet et konsulat i Nuuk og skal styrke samarbejdet kulturelt med uddannelse, forskning og handel.

Spørgsmål: Havde amerikanerne nogle specifikke ønsker i forhold til deres engagement i Grønland?

- Der er ting som servicekontrakten på Thulebasen, og hvordan vi sikrer, at det amerikanske engagement deroppe også kommer Grønlands befolkning til gode på forskellige leder og kanter.

- Vi fik bekræftet, at vi skal have et konstruktivt samarbejde om det. Det har vi allerede, men det fik vi styrket.

- Amerikanske investeringer i Grønland er også vigtige, så vi på den måde får styrket båndene mellem Grønland og USA, mellem Kongeriget og USA, siger Jeppe Kofod.

For kort tid siden florerede et forfalsket brev fra Ane Lone Bagger til den amerikanske senator Tom Cotton ifølge en række medier.

Indholdet i det forfalskede brev var kontroversielt, da det fremgår, at Grønland i fremtiden efter amerikansk forslag skal have status som et organiseret alliancefrit territorium.

Spørgsmål: Blev brevet berørt ved mødet?

- Nej. Fake news og fabrikerede ting er noget, man desværre oplever konstant på sociale medier og andre steder. Det bruger vi heldigvis ikke tid og kræfter på, vi holder os til virkeligheden, og vi havde et rigtig godt møde, siger Jeppe Kofod.

- Jeg synes, man skal lade være med at give mennesker, der fabrikerer ting, den opmærksomhed. Det er helt grotesk, at de skal have det. Det er ødelæggende for et demokratisk samfund.

- Lad dem blive i glemslen og lad os koncentrere os om det, der er virkeligt i stedet for. Så nej, det var absolut ikke noget emne, heller ikke mellem os, siger udenrigsministeren.