18. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knap 9 procent havde været smittet med corona i maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap 9 procent havde været smittet med corona i maj

I slutningen af maj havde 8,6 procent af befolkningen antistoffer mod corona efter smitte.

Danmark - 26. juli 2021 kl. 15:26
Af Ritzau

Der er sket en lille stigning i andelen af danskere, der har været smittet med coronavirus og dannet antistoffer.

En undersøgelse fra Statens Serum Institut (SSI) tyder på, at 8,6 procent af den danske befolkning havde været smittet til og med maj i år.

Det er en stigning på 1,6 procentpoint siden seneste undersøgelse i marts. Her havde 7 procent af befolkningen antistoffer i blodet.

- Som ventet er den del af befolkningen, der har antistoffer mod covid-19-virus, steget lidt siden sidste måling fra slutningen af marts.

- Det viser, at epidemien har været nogenlunde stabil fra marts til maj, udtaler seniorforsker ved SSI Steen Ethelberg i en pressemeddelelse.

De 8,6 procent svarer til 386.000-488.000 personer over 12 år, som altså har været smittet siden epidemiens begyndelse.

Lægges den vaccinerede andel af befolkningen oveni, havde 54 procent antistoffer mod coronavirus i slutningen af maj, skriver SSI.

SSI gennemfører løbende undersøgelser af forekomsten af coronasmitte - en såkaldt prævalensundersøgelse.

Det sker blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Borgere udvælges tilfældigt i CPR-registreret. De inviteres til at bestille tid til en antistoftest.

Undersøgelsen hos SSI er gennemført fire gange før.

Denne femte undersøgelse bliver den sidste, skriver SSI. Det skyldes, at mange er og fortsat bliver vaccineret.

Derfor giver det ikke mening længere at måle infektion blandt personer, som ikke er vaccineret.

De smittetal, SSI offentliggør hver dag klokken 14, baserer sig på resultater af test. Prævalensundersøgelsen fanger også folk, der ikke nødvendigvis er blevet testet - og altså også dem, der ikke selv har været klar over, at de har været smittet.

Man ved ikke med sikkerhed, hvor længe man kan måle antistoffer i kroppen, og hvor længe man i givet fald er immun over for at blive smittet igen. I øjeblikket gælder, at man i Danmark regnes som immun og kan få udstedt coronapas for en periode på 12 måneder, efter at man har været smittet.

Synes du, at kommunen er der for dig?