28. oktober 2020
Politiet undersøger mistænkelig genstand på Rygaards Alle / Henningsens allé i Hellerup.
gallery icon

Se billedserie

Politiet undersøger mistænkelig genstand på Rygaards Alle / Henningsens allé i Hellerup.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kasse med elektronik sendte bombehold i aktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasse med elektronik sendte bombehold i aktion

En mand stillede mandag aften en kasse i et område ved Israels ambassadørbolig i Hellerup. Kassen var ufarlig.

Opdateret 13. oktober 2020 kl. 09:30
Danmark - 13. oktober 2020 kl. 09:28
Af Ritzau

En kasse med elektronik, som viste sig at være ufarlig.

Det var den mistænkelige genstand, som tirsdag sendte politi, beredskab og bomberyddere til Henningsens Allé i Hellerup.

Det oplyser Nordsjællands Politi tirsdag omkring klokken 11.15.

Politiets efterforskning har vist, at kassen blev anbragt på stedet mandag aften omkring klokken 20. Politiet skal nu undersøge, om der i den forbindelse er sket noget kriminelt.

Politiet oplyser, at kassen blev sat på stedet af en mand, der beskrives som 25-35 år, mørkt hår, muligvis fuldskæg, iført blålig jakke, sorte bukser, sko med hvide hælkapper.

Han cyklede på en mørk damecykel med hvide bagskærme, lyder det videre.

Politiet har ved undersøgelsen afspærret ved Fannys Alle/Brodersens Alle, Fannys Alle/Helleruplund Alle, Egebjerg Alle/Henningsens Alle, Rygaards Alle/Hellerupvej samt Taffelbays Alle ved jernbanen.

Den mistænkelige genstand var i et område, hvor Israels ambassadørbolig ligger. Ambassaden har dog ingen kommentarer til politiaktionen og henviser i stedet til politiet.

Nordsjællands Politi oplyser, at det altid tager anmeldelser af den karakter alvorligt.

- En af de vurderinger for, hvordan vores reaktion og indsats skal være, er naturligvis beliggenheden i forhold til, hvor sådan en kasse bliver fundet. Her er der tale om et kvarter med tættere bebygget område.

- Det har naturligvis spillet ind på, hvordan vi har valgt at planlægge indsatsen, siger Henriette Døssing, der er presse- og kommunikationskonsulent hos politiet.

Hun vil ikke gå nærmere ind i ambassadørboligens betydning for håndteringen af sagen.

- Jeg kan ikke gå nærmere ind i det. Jeg kan bare sige, at det indgår i en samlet vurdering af, hvordan vores tilgang og indsats bliver planlagt og prioriteret.

Politiet vurderede, at det ikke var nødvendigt at evakuere.

Foruden politiet er Beredskab Øst på stedet, og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, EOD, blev tilkaldt.

EOD er specialiseret i at håndtere ammunition og sprængstof og i at uskadeliggøre sprængfarlige genstande.

Bomberydderne råder blandt andet over en fjernstyret robot, der i folkemunde er kendt under navnet "Rullemarie". Robotten bruges til at analysere og uskadeliggøre mistænkelige genstande.

Politiet forventer at være færdige på stedet inden klokken 12.20. Sagen vil blive efterforsket videre.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?