31. maj 2020
ARKIVFOTO. Det Kongelige Teaters afgående operachef Kasper Holten er fredag blevet udnævnt til ny operachef på Royal Opera House Covent Garden i London. --Kasper Holten i Operaen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2011)
ARKIVFOTO. Det Kongelige Teaters afgående operachef Kasper Holten er fredag blevet udnævnt til ny operachef på Royal Opera House Covent Garden i London. --Kasper Holten i Operaen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2011)
Foto: Liselotte Sabroe/ Scanpix /Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kasper Holten skal styre operaen i London

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasper Holten skal styre operaen i London
Kasper Holten er blevet udnævnt til ny operachef i et af verdens førende operahuse i London.
Danmark - 18. marts 2011 kl. 14:12
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Det Kongelige Teaters afgående operachef, Kasper Holten, er blevet udnævnt til ny operachef på Royal Opera House Covent Garden i London.

Operahuset regnes som et af verdens førende, og Kasper Holten tiltræder i den nye stilling til august, når den nuværende operachef på Covent Garden, Elaine Padmore, går på pension.

- Det er en fantastisk chance for at bruge de erfaringer, jeg har gjort mig som operachef på Det Kongelige Teater, og Covent Garden er efter min mening verdens allermest spændende operahus med et kunstnerisk niveau, som er second to none, siger han.

Kasper Holten havde lovet sig selv at holde fast i sin plan om at være freelancer og have mere fokus på det kunstneriske arbejde, når hans kontrakt på Det Kongelige Teater udløber til sommer. Men jobbet i London var en kæmpe chance.

- Jeg har da også takket nej til forskellige følere om andre chefjob, men der var ét job, som jeg vidste, at jeg ikke ville kunne sige nej til. Så da Covent Garden henvendte sig og tilbød mig denne stilling, måtte jeg slå til, slår han fast.

I London ser man frem til, at danskeren skal styre tonerne i operaen.

- Han har gjort et fantastisk og innovativt job som operachef, og samtidig har han bekræftet dansk operas status som en kæmpe spiller på den internationale operascene, siger direktør Tony Hall fra Royal Opera House i London.

Kasper Holten har arbejdet som operachef for Det Kongelige Teater i lidt over 11 år.

Hans kontrakt på Covent Garden løber frem til sommeren 2016.
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?