23. januar 2021
Karsten Ree driver gæk
Mens andre storaktionærer i Amagerbanken afventer - driver rigmanden og storaktionæren Karsten Ree gæk med bankens investorer.
Først ville han ikke. Så vil han måske.
Rigmanden og storaktionæren i Amagerbanken Karsten Ree drev tirsdag gæk med aktiemarkedet: Først afviste han kategorisk i Berlingske Business at skyde flere penge i den nødlidende bank. Aktien styrtdykkede til kurs 11, da markedet åbnede.
Rigmanden og storaktionæren i Amagerbanken Karsten Ree drev tirsdag gæk med aktiemarkedet: Først afviste han kategorisk i Berlingske Business at skyde flere penge i den nødlidende bank. Aktien styrtdykkede til kurs 11, da markedet åbnede.
Siden meddelte han via sit holdingselskab, at han ikke endeligt havde besluttet sig. Det vil først ske efter et møde med banken. Aktien steg til kurs 16 - og havde med et trylleslag vendt en dramatisk nedtur til en fremgang på 9,5 procent.
Andre aktionærer, eksempelvis finanskoncernen Nykredit, tager den med ro inden de kigger dybt i finanskassen. Kommunikationsdirektør Nels Petersen siger, at Nykredit ikke tager stilling til før, Amagerbanken har fremlagt et prospekt for de 750 millioner, banken skal skaffe.
- Vi har ikke forholdt os til spørgsmålet endnu. Vi afventer prospektet, hvor banken kommer med flere detaljer om vilkårene før vi tager stilling, siger Nels Petersen.
Amagerbanken har ekstraordinær generalforsamling den 22. juli, hvor aktionærerne blandt andet skal tage stilling til bankledelsens forslag til, hvordan de 750 millioner kroner skal skaffes. Det er et krav fra statens selskab for nødlidende banker, Finansiel Stabilitet, at banken skal skaffe 750 millioner kroner for at få en statsgaranti til lån på 13,5 milliarder kroner.
Rigmanden Karsten Ree skød en halv milliard kroner i banken i efteråret.
Det har ikke været muligt at træffe Karsten Ree for en uddybning af, hvorfor han først kategorisk afviser at skyde penge i banken for senere igen at åbne en dør på klem for ny kapital til banken.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?