2. december 2020
Kåre Mølbak.
Kåre Mølbak.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kåre Mølbak: Langt de fleste døde med corona er døde af corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kåre Mølbak: Langt de fleste døde med corona er døde af corona

Coronavirus har været dødsårsag for 95 procent af de registrerede danske coronadødsfald, siger Kåre Mølbak.

Opdateret 23. oktober 2020 kl. 19:55
Danmark - 23. oktober 2020 kl. 19:22
Af Ritzau

Over 95 procent af de 697 personer, der er registreret døde med corona i Danmark, er døde af symptomer, der er sammenfaldende med corona, siger Kåre Mølbak på pressemøde fredag aften.

- I øjeblikket er 697 registreret døde. Vi har lavet et review af dødsattesterne på en stor stikprøve af de her patienter. Og her er det over 95 procent, der er døde af en diagnose, der er forenelig med corona.

- Dermed er langt størstedelen af personerne formentlig døde af corona, siger Kåre Mølbak.

Han peger på, at dødsfaldene også er blandt personer i 40'erne og 50'erne.

- Så det er ikke en sygdom, man skal spøge med, siger Kåre Mølbak.

Tidligere har myndighederne været forsigtig med at sige, at personer, der indgik i de danske coronadødstal, var døde af coronavirus. I stedet et det blevet understreget, at personer var døde med corona.

Mølbak siger, at der er data, som tyder på, at coronadødeligheden er underestimeret i Europa.

- Jo større coronaepidemien har været, desto større er underestimeringen af dødeligheden. Det vil sige, at har man en lille epidemi har man styr på sine tal og sine dødsfald, man har i øvrigt også styr på behandlingen.

- Men hvis man har en større smittespredning, så har man en underregistreret dødelighed. Og der er ikke noget der tyder på at virus har ændret natur, den er stadig lige følsom, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt de personer, som er døde enten af eller med corona, alligevel ville være døde inden for kort tid, svarer Mølbak:

- Det kan vi ikke svare fuldstændig på endnu.

- Men når vi kigger på de her overdødelighedstal kan vi også se, at det er noget, der går ned i de yngre generationer. Og det så vi allerede under den første smittebølge, således det også er folk, der er i 40'erne og 50'erne, hvor der er en overdødelighed.

- Så det er ikke en sygdom, man skal negligere, og det er en sygdom, der har mange ansigter, siger Mølbak på pressemødet.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?