22. juni 2021
Johannes Møllehave er kendt som præst, forfatter, digter, debattør, foredragsholder og provokatør. (Arkivfoto)
Johannes Møllehave er kendt som præst, forfatter, digter, debattør, foredragsholder og provokatør. (Arkivfoto)
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Johannes Møllehave er død efter længere tids sygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Johannes Møllehave er død efter længere tids sygdom

Forfatter og præst Johannes Møllehave er død, 84 år. Han efterlader sig tre børn.

Opdateret 10. maj 2021 kl. 15:45
Danmark - 10. maj 2021 kl. 15:35
Af Ritzau

Forfatter og præst Johannes Møllehave er død efter længere tids sygdom. Han blev 84 år, skriver Politiken og TV2.

Hans søn Tomas Møllehave fortæller, at han døde mandag morgen.

- Han var kærlig, belærende og lærerig. Han er det fineste menneske, jeg har kendt.

- Vi var i Marmorkirken så sent som i går. Han har haft et smukt, levet liv, siger Tomas Møllehave til TV2.

På Facebook har statsminister Mette Frederiksen (S) kommenteret Møllehaves dødsfald.

- Du gav os så smukke sange og tekster. Og fik os til at grine. Ikke mindst i dit samarbejde med Benny Andersen. Æret være dit minde, skriver hun.

Johannes Møllehave har gennem sit liv været kendt som præst, forfatter, digter, debattør, foredragsholder og provokatør.

Johannes Møllehave blev teologisk kandidat i 1963 og fungerede siden som præst flere steder, blandt andet i Vridsløselille Statsfængsel.

Ved siden af sin præstegerning skrev han en lang række digte og romaner.

Mere end 40 udgivelser blev det til, siden han som 11-årig producerede sætningen: I Kolding by ligger et stykke leverpostej med næsen i sky.

Det var efter sigende den unge mands første konkrete livtag med litteraturens kunst.

Det var da også hans kreative evner som pennefører og storyteller, der kanoniserede Johannes Møllehave i den offentlige bevidsthed.

Gennem sin karriere blev han belønnet med adskillige store vægtige litteraturpriser, heriblandt Boghandlernes Gyldne Laurbær, som han modtog i 1980.

I 2012 fik han tildelt Publicistprisen af Den Danske Publicistklub for et forfatterskab, der var "præget af sans for både humor og alvor".

- Han har skrevet bøger, bibelske gendigtninger, været en enestående litteraturformidler ved litteraturbeskrivelser med særlig vægt på så vidt forskellige som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Shakespeare og Storm P., lød begrundelsen dengang.

Efter en stor hjerteoperation i 1997 og to blodpropper i hjernen i 2008, besluttede Møllehave i 2009 at stoppe med at rejse rundt i landet som blandt andet foredragsholder.

- Jeg vil nødig huskes som ham, der ikke kunne huske sine foredrag, lød forklaringen dengang.

Johannes Møllehave efterlader sig ud over sønnen Tomas sønnen Mikkel og datteren Katrine.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?