4. april 2020
Der er udbrudt brand det ikoniske, gamle Hotel Julsø ved foden af Himmelbjerget.
gallery icon

Se billedserie

Der er udbrudt brand det ikoniske, gamle Hotel Julsø ved foden af Himmelbjerget.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikonisk hotel ved Himmelbjerget stod i flammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikonisk hotel ved Himmelbjerget stod i flammer

Det 150 år gamle Hotel Julsø brændte fredag morgen voldsomt. En af bygningerne er brændt ned til grunden.

Danmark - 28. februar 2020 kl. 07:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af det ikoniske, gamle Hotel Julsøs bygninger er fredag brændt ned til grunden.

Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind omkring klokken 13 fredag.

- Man lavede det, der hedder en kontrolleret nedbrænding. Man besluttede fra start af, at vi ikke kunne redde det alligevel. Så forsøgte man at begrænse skaderne så meget som muligt.

- Den bygning, der var ild i, er brændt ned, siger vagtchefen.

Det var tidligt fredag morgen, at branden brød ud i hotellet, der ligger ved foden af Himmelbjerget.

Branden blev anmeldt klokken 6.40 og brandfolk fra Østjyllands Brandvæsen kæmpede fredag morgen og formiddag med flammerne, der omspændte det gamle hotel ved bredden af Julsø.

Det var restauranten, der brændte voldsomt, fortalte Rys lokalbetjent, Vagn Stensig Kristensen, til Midtjyllands Avis.

Det er en gammel træbygning.

- Det brænder ned til grunden, sagde han fredag morgen.

Derimod har branden ikke fat i stuehuset ved siden af, hvor ejerne bor.

Alle blev reddet ud, og ingen var i fare i forbindelse med branden.

- Alle er reddet ud, sagde Torben Wind fredag morgen.

Endnu er det for tidligt at sige, hvorfor branden opstod.

Hotel Julsøs historie går mere end 150 år tilbage.