17. oktober 2021
En tegning af Birka-graven, der blev udgravet af den svenske arkæolog Knut Hjalmar Stolpe i 1878. På baggrund af DNA-analyser blev det i 2017 slået fast, at personen i graven var en kvinde.
En tegning af Birka-graven, der blev udgravet af den svenske arkæolog Knut Hjalmar Stolpe i 1878. På baggrund af DNA-analyser blev det i 2017 slået fast, at personen i graven var en kvinde.
Foto: Tegning: Knut Hjalmar Stolpe, 1889/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I dag vil vi kende den enkelte viking

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

I dag vil vi kende den enkelte viking

To danske arkæologer har kortlagt de seneste 10 års tendenser inden for vikingeforskning. En af tendenserne er, at den individuelle viking er kommet i fokus.

Danmark - 18. september 2021 kl. 00:02
Af Ritzau

Kan de sociale medier og vor tids stigende fokus på identitet ændre på, hvordan vi udforsker og forstår de vikinge-forfædre, der levede for cirka 1000 år siden?

Hvis du spørger vikingetidsarkæologer og -forskere Julie Lund og Søren Sindbæk, er svaret ja.

Sammen står de bag en omfattende kortlægning af de seneste 10 års tendenser i vikingeforskningen. I de 500 artikler, de to vikingeforskere har gnavet sig igennem, har de fundet 10 tendenser i den moderne vikingeforskning.

- For over 10 år siden var det hotteste, man kunne finde, et tempel eller en offerplads, fortæller Søren Sindbæk, der forsker i vikingetiden på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

- Dengang spurgte vi altid, hvilken gruppe vores gravfund hørte til, men det har ændret sig. De seneste 10 år har der været et enormt fokus på at ville forstå vikinger helt ned på individniveau. Min tese er, at det er en trend, der er sivet ind i vikingeforskningen fra vores samtid, som er enormt individualiseret, tilføjer han.

Julie Lund, der er lektor i vikingearkæologi på Universitetet i Oslo, supplerer:

- Før havde vi fokus på økonomi, religion og kollektivet, men nu spørger nogle forskere til, hvordan de her mennesker grundlæggende oplevede det at være i verden, og hvordan deres forhold til identitet var. Én af de store indsigter er, at vi har fået øjnene op for, at vikinger kunne have en mangfoldighed af identiteter, siger hun.

Det gode eksempel på den individualiserede vending i forskningen er historien om Birka-kvinden.

I 1880'erne fandt et hold arkæologer en opsigtsvækkende vikingegrav i den øst-svenske by Birka.

Graven var overdådig, spækket med våben, et brætspil og to heste, og i mange år var vikingeforskere og -arkæologer ikke i tvivl: Den må have tilhørt en meget magtfuld, mandlig vikingekriger.

Men i 2017 var der opsigtsvækkende nyt. Efter omfattende DNA-analyser kunne et forskerhold konkludere, at resterne i graven var fra en kvindelig viking. Opdagelsen var en mindre revolution, husker Søren Sindbæk:

- Der var i flere år diskussioner om, hvorvidt det var en mand eller kvinde, der lå i graven. Men da det blev bekræftet, at det var en kvinde, der sandsynligvis også var kriger, rev det tæppet væk under, hvad vi havde forestillet os, siger han.

I 2010 kom en videnskabelig "gennembrudsartikel", der for alvor satte fokus på vikinge-individer. I artiklen inddrog den britiske vikingeforsker Neil Price gamle mytologiske vikinge-tekster i forståelsen af en række vikingegrave, der gennem årtier havde været uforståelige og mærkelige.

Neil Price omfortolkede nogle gravfund og foreslog, at der ved vikingeritualer blev spillet teater, fortalt historier og læst poesi op for at ære den døde.

- Siden er vi begyndt at forstå, at det ser ud til at være meningen, at hver grav skulle være helt unik. Gravene blev brugt til at sætte fokus på en performance for hvert individs unikke identitet. Det er lidt af et gennembrud i forståelsen af vikingegrave, forklarer Julie Lund.

Rejser du til udlandet i år?