21. oktober 2021
Skatteminister Morten Bødskov (S) slår fast, at inddrivelsen af gæld gradvist er på rette spor og afviser at afskrive en stor klump gæld, selv om det ville gøre det lettere at komme videre. (Arkiv)
gallery icon

Se billedserie

Skatteminister Morten Bødskov (S) slår fast, at inddrivelsen af gæld gradvist er på rette spor og afviser at afskrive en stor klump gæld, selv om det ville gøre det lettere at komme videre. (Arkiv)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hver femte dansker har gæld til det offentlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hver femte dansker har gæld til det offentlige

Trods danskernes svimlende gæld til det offentlige afviser skatteministeren at slå en streg over noget af gælden. I stedet vil han styrke inddrivelsen af gæld.

Danmark - 16. september 2021 kl. 13:00
Af Ritzau

Over 142 milliarder kroner. Så meget skylder danskerne og danske virksomheder til den offentlige fælleskasse, som holder velfærdssamfundet i gang.

Den private gæld tegner sig for broderparten. Omkring 1,1 millioner danskere skylder penge i form af blandt andet ubetalt skat, børnepenge og fartbøder.

Gælden er ulige fordelt. Værst ser det ud i Region Sjælland. Her skylder hver eneste borger i snit 127.000 kr. I Region Midtjylland er beløbet 95.000 per borger.

De omkring 1,1 millioner danskere, der har et gældsudestående med det offentlige, skylder i gennemsnit 105.000 kroner hver.

Det viser en ny opgørelse fra Gældsstyrelsen, der inddriver gæld på vegne af stat, kommuner og offentlige virksomheder.

Også på kommuneniveau er der store forskelle. Flest skyldnere - 22 procent - er der i Lolland Kommune mod kun 10 procent i Allerød.

Desuden er der store individuelle forskelle. Fra rigtig mange, der skylder mindre beløb, til dem, der skylder millioner af kroner.

Den klassiske skyldner er en mand mellem 20-59 år. Kvinder skylder godt en tredjedel af, hvad mænd skylder.

De lokale variationer vil regeringen inddrage i forhandlingerne til efteråret med andre partier om yderligere opstramning af gældsafviklingen.

- Alt for mange betaler ikke de regninger, de skal. Derfor er jeg glad for, at vi nu har fået genoprettet et system, der kan inddrive gælden efter at det gamle system brød sammen.

- Allerede nu mærker mange danskere konsekvenserne og får henvendelse fra Gældsstyrelsen, siger skatteminister Morten Bødskov. (S).

Sidste år inddrev Gældsstyrelsen rekordhøje 10,4 milliarder kroner. Bødskov forventer, beløbet bliver endnu højere i år.

Men samtidig vokser gælden eksplosivt på grund af høje renter. Alene i årets første syv måneder voksede gælden med syv milliarder kroner. Det kan synes som håbløst sisyfosarbejde nogensinde at komme i bund.

Alligevel afviser skatteministeren at nulstille noget af gælden for at komme videre med en ren tavle.

- Har man gæld, eller får man bøder, skal der betales, siger han.

- Denne regering kommer ikke til at afskrive et stort milliardbeløb i gæld. Vi har investeret rigtig mange penge i at genopbygge et mere effektivt system, som nu kommer op i stadig højere gear. Nu er det en opgave for politikerne på Christiansborg at tage drøftelsen om, hvor skarpe tandhjulene i maskinen så skal være.

Bolden ligger dermed hos den kreds af partier, der står bag genopretningen af gældsystemet.

- Vi skal i løbet af efteråret have fundet ud af, hvor højt et gear maskinen skal køre i for at knække den gældskurve, der i alt for mange år bare steg, fordi systemet brød ned, siger Bødskov.

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han peger også på belastningen af gammel ophobet gæld, selv om det nye system faktisk virker.

- Skal man effektivt inddrive gæld skal man over i den automatiske inddrivelse, hvor man kan holde løn og andre offentlige bidrag tilbage fra folk. Det er den mest geniale måde at inddrive gæld på. Indtil da er man stadig fastlåst, hvor der for eksempel ofte er tvivl om folks præcise gæld.

Han mener, politikerne kan overveje at udsætte forældelsesfristen, som allerede er rykket til 2024, da ministeren har erkendt, at det ikke kan nås.

Og samtidig blive enige om en tålelig bagatelgrænse, for hvad Gældsstyrelsen skal kæmpe med.

- Ufattelig mange skylder en lille smule og færre rigtigt meget. Tog man alle, der skylder under 1000-1500 kroner for busbøder og så videre og slog en streg over det, så ville det formentlig spare en masse kræfter rent administrativt, der kan bruges bedre, siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?