25. juni 2021
Statsrevisorerne har onsdag rettet en skarp kritik mod forvaltningen af tilskud og støtte til landbrug. (Arkivfoto)
Statsrevisorerne har onsdag rettet en skarp kritik mod forvaltningen af tilskud og støtte til landbrug. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hul i kontrol med landbrugsstøtte har været kendt i 16 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hul i kontrol med landbrugsstøtte har været kendt i 16 år

Siden 2005 har Landbrugsstyrelsen vidst, at det var muligt, at der blev udbetalt uretmæssige støttekroner.

Danmark - 12. maj 2021 kl. 14:18
Af Ritzau

De seneste 16 år har Landbrugsstyrelsen ifølge Statsrevisorerne været bevidst om, at der muligvis blev udbetalt landbrugstilskud, der ikke skulle udbetales, fordi kontrollen ikke var tilstrækkelig.

Det fremgår af den kritik af kontrollen, som Statsrevisorerne har udsendt onsdag.

Her får både Landbrugsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som styrelsen hører under, skarp kritik.

Kritikken bunder i, at styrelsen ikke har styr på, om landmænd har lavet en kunstig opsplitning af deres bedrifter for at omgå et loft over, hvor meget tilskud og støtte, der kan udbetales.

Ifølge Statsrevisorerne bliver situationen ekstra kritisabel af, at Landbrugsstyrelsen siden 2005 har været bevidst om, at der muligvis blev udbetalt penge til landbrug, der omgik reglerne.

Alligevel er kontrollen ikke blevet styrket.

Samtidig er der kritik af tidligere minister for området Esben Lunde Larsen.

- Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre.

Landbrugsstyrelsen udbetaler omkring 7 milliarder kroner om året i tilskud og støtte til landbrug.

Størstedelen af pengene kommer direkte fra EU. Og med dem følger et sæt regler for kontrollen, som Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at følge.

Derfor risikerer Danmark, at der skal betales penge tilbage til EU.

Rigsrevisionen har opgjort, at der er sammenfald i ejerkredsen på selskaber, der i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 millioner kroner i direkte støtte.

Kritikken dækker en periode fra 2014 til 2019.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?