12. juli 2020
Der er flere nyindlagte med corona i Region Hovedstaden end i andre regioner i landet. Men tallene tager ikke højde for, at patienter fra andre regioner overføres til Rigshospitalet i København, påpeger hospitalsdirektør. (Arkivfoto).
Der er flere nyindlagte med corona i Region Hovedstaden end i andre regioner i landet. Men tallene tager ikke højde for, at patienter fra andre regioner overføres til Rigshospitalet i København, påpeger hospitalsdirektør. (Arkivfoto).
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hovedstadens coronaindlagte kommer også fra andre regioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hovedstadens coronaindlagte kommer også fra andre regioner

Hospitalsdirektør har et bud på, hvorfor der er flere indlagte i Region Hovedstaden end i resten af landet.

Danmark - 29. maj 2020 kl. 22:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op mod ti procent af de patienter, der er indlagt med coronavirus i Region Hovedstaden, kommer fra andre regioner.

Det vurderer direktør for Rigshospitalet Per Christiansen, skriver Berlingske.

Flere eksperter sagde torsdag, at et stigende antal nyindlæggelser i hovedstaden kan være en indikation på, at smitten er i vækst i København.

For mens antallet af patienter indlagt med Covid-19 falder i hele landet, er antallet i Region Hovedstaden steget fra 66 i tirsdags til 72 fredag. Torsdag var tallet oppe på 75.

Men ifølge hospitalsdirektøren behøver det ikke være et udtryk for, at coronavirusset i København er i vækst. For der er i statistikken ikke taget højde for patienter, der overføres fra andre regioner.

- En del patienter indlagt i Region Hovedstaden er overført fra andre regioner. Det kan være patienter, der kræver højtspecialiseret behandling, som vi har specialisterne til, siger Per Christiansen til Berlingske.

- Det kan også være patienter, der har behov for ECMO-behandling, som man kun kan få på Rigshospitalet og i Aarhus.

ECMO-behandlingen er et sidste forsøg på at holde Covid-19-patienter i live. Behandlingen foregår ved, at en hjertelungemaskine helt eller delvis overtager de vitale organers funktion hos patienterne.

Derudover bliver nogle patienter overført til Rigshospitalet eller Hvidovre Hospital i forbindelse med behandling med lægemidlet Remdesivir, oplyser hospitalsdirektøren.

Region Hovedstaden oplyser, at syv af de 72 patienter, der fredag er indlagt i hovedstaden, har bopæl uden for regionen. De er indlagt mellem den 23. og 28. maj.

De tal får dog ikke formand for Lungeforeningen Torben Mogensen, som har udtrykt sin bekymring for smittespredningen i hovedstaden, til at ændre sin vurdering om, at smitten stadig er i København, siger han til Berlingske.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?