21. juni 2021
68 år. Det er den gennemsnitlige alder for personer, der får erstattet et nedslidt menneskeknæ med et kunstigt. Slidgigt er den væsentligste årsag til en knæprotese, forklarer Anders Odgaard, der er professor og overlæge på Rigshospitalet samt formand for Dansk Knæalloplastikregister. (Arkivfoto)
68 år. Det er den gennemsnitlige alder for personer, der får erstattet et nedslidt menneskeknæ med et kunstigt. Slidgigt er den væsentligste årsag til en knæprotese, forklarer Anders Odgaard, der er professor og overlæge på Rigshospitalet samt formand for Dansk Knæalloplastikregister. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hold dig i gang og slip for knæsmerterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hold dig i gang og slip for knæsmerterne

Mange får slidgigt i knæene med alderen. Men holder du dig i gang, så kan varieret motion være med til at mindske smerterne i hverdagen.

Danmark - 13. februar 2021 kl. 06:00
Af Ritzau

Er du stiv i leddene, når du stiger ud af bilen efter en længere køretur, så kan det være et tegn på slidgigt i knæene.

Der findes ingen kur mod slidgigten, men til gengæld kan den rette motion være med til at mindske dine knæsmerter, så de er til at leve med.

- At sætte sig ned og vente på, at det bliver bedre, er et no go, siger Marius Henriksen, der er professor i fysioterapi og forsker i sammenhængen mellem bevægelse og smerter ved artrose på Parker Instituttet.

- Knæene har godt af at blive brugt, selv om det gør ondt. Man skal bare finde en måde at gøre det på, så man ikke provokerer symptomerne, fortsætter han.

Bøvler du med knæene, er du langtfra alene. I 2019 blev der udført 11.124 knæproteseoperationer, hvor nedslidte knæ blev erstattet med metal.

Sammenlignet med 2017 er der sket en stigning på 30 procent, viser årsrapporten for 2020 fra Dansk Knæalloplastikregister.

Den væsentligste årsag til en knæprotese er slidgigt, hvor størstedelen skyldes uforklarlige årsager.

En anden - og stor - del skyldes, at folk tidligere har haft knæproblemer som meniskskader eller korsbåndsskader, forklarer Anders Odgaard, der er professor og overlæge på Rigshospitalet samt formand for Dansk Knæalloplastikregister.

Har du knæskavanker, er det dog langtfra sikkert, at du ender med et kunstigt knæ. De fleste finder nemlig en måde, hvorpå de kan lindre smerterne og lære at leve med slidgigten.

Og her er det altafgørende, at du sørger for at bevæge dig.

- Det er rigtig fint at cykle, hvor man bevæger ledet igennem uden stor belastning. Men løbe, hoppe og springe kan være en dårlig idé, siger Anders Odgaard.

Han anbefaler desuden, at du sammen med et par venner aftaler tidspunkter for motion eller eventuelt går til en fysioterapeut, hvis du er inaktiv til hverdag og har brug for hjælp til at komme rigtigt i gang.

Det bedste er, hvis du kan variere dine fysiske aktiviteter, så du både går, svømmer, cykler og måske laver lidt styrketræning, anbefaler Marius Henriksen.

Hvis du forestiller dig din smertetærskel på en skala fra 0 til 10, så må det godt gøre ondt, hvis smerten ligger under fem på din skala, når du er aktiv.

- Men det skal helst ikke være sådan, at man dagen efter har smerter, der er værre, end hvis man ikke havde lavet noget, siger Marius Henriksen.

De typiske tegn på slidgigt i knæene er, at du bliver øm eller oplever smerter, når du har stået for længe. Idet du begynder at bevæge dig, vil smerten lindres, og når du igen belaster knæene meget, vil den forværres.

/ritzau fokus/

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?