23. juni 2021
Skoler og fritidsliv lukkede ned i Hørsholm Kommune 8. maj efter for høje smittetal. Det samme skete for erhvervslivet dagen efter. (Arkivfoto)
Skoler og fritidsliv lukkede ned i Hørsholm Kommune 8. maj efter for høje smittetal. Det samme skete for erhvervslivet dagen efter. (Arkivfoto)
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørsholms erhvervsliv kan genåbne tirsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørsholms erhvervsliv kan genåbne tirsdag

Efter den seneste tids nedlukning får Hørsholm nu lov til at genåbne. Det skyldes, at smittetrykket er faldet.

Danmark - 17. maj 2021 kl. 14:47
Af Ritzau

Forrige søndag blev erhvervslivet i Hørsholm Kommune lukket ned, som konsekvens af at smittetrykket i kommunen lå for højt.

Men tirsdag kan erhvervsdrivende i Hørsholm få lov til at åbne butikkerne igen og byde kunderne indenfor.

Det oplyser kommunen på sin hjemmeside mandag.

Det skyldes, at det såkaldte incidenstal i kommunen har ligget under 250 syv dage i træk.

En kommune skal lukke ned, hvis smittetrykket bliver for højt. Grænsen går ved 250 smittede per 100.000 indbyggere.

Det er en model, som et bredt flertal i Folketinget indførte, så det er muligt at lukke ned lokalt, skulle smitten stige her.

Tirsdagens genåbning gælder blandt andet kommunens skoler, kultur- og fritidsaktiviteter og de liberale erhverv.

Kommunens borgmester, Morten Slotved (K), roser borgerne for at "blive testet i stor stil og være opmærksomme på retningslinjerne".

Rungsted Sogn, der er en del af Hørsholm Kommune, har været særligt hårdt ramt af smitte. Derfor må sognets to skoler og foreningsliv vente lidt med at genåbne.

- Om få dage håber og forventer jeg, at vi kan sige velkommen tilbage til skolebørnene og fritidslivet i Rungsted. Også her er vi rigtig godt på vej i forhold til at bryde smitten effektivt, siger borgmesteren.

Mandag er Rungsted sogn på fjerde dag i forhold til at opfylde kriterierne for genåbning.

I første omgang blev Hørsholms fritidsinstitutioner og skolerne lukket med effekt fra lørdag 8. maj. Dagen efter måtte erhvervslivet i kommunen også lukke på anbefaling fra Epidemikommissionen og Folketingets Epidemiudvalg.

På det tidspunkt lå incidenstallet på 270. Men søndag blev incidenstallet i kommunen udregnet til at ligget på cirka 121. Tallet er faldet støt den seneste uge.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?