20. november 2017
Skorstensfejermester Arne Gert Pedersen fra Vordingborg skal betale 25.000 kroner i bøde for at lade to ansatte rense skorstene uden den fornødne sikkerhed. Arkivfoto.
Skorstensfejermester Arne Gert Pedersen fra Vordingborg skal betale 25.000 kroner i bøde for at lade to ansatte rense skorstene uden den fornødne sikkerhed. Arkivfoto.
Foto: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højesteretssag kan skrue prisen for skorstensfejning op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højesteretssag kan skrue prisen for skorstensfejning op

Skorstensfejerarbejde kan tage længere tid og koste mere, vurderer oldermand efter dom i sikkerhedssag.

Danmark - 22. maj 2017 kl. 13:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En skorstensfejermester er mandag blevet idømt en bøde på 25.000 kroner ved Højesteret for at lade to ansatte arbejde uden fornøden sikkerhed.

Sagen har ændret på arbejdet som skorstensfejer, men det kan også påvirke prisen for at få fejet skorstenen, vurderer oldermand i Skorstensfejerlauget, Keld L. Jensen.

arrow Læs også: Video: Højesteret halverer skorstensfejers bøde for sikkerhedsbrist

- Jeg vil ikke afvise, at der kan blive en prisjustering på grund af større tidsforbrug eller andre ting. Det vil tiden vise. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver helt gratis.

- Men i første omgang bliver det ikke dyrere. Vores priser bliver reguleret en gang om året, siger han.

Skorstensfejermester Arne Gert Pedersen fra Vordingborg blev dømt, fordi han to gange i 2014 lod en ansat stå på en skrå tagryg i henholdsvis seks og otte meters højde uden at være sikret.

Sagen har ført til, at branchen har lavet en ny vejledning, hvori det nu er beskrevet, at man skal fastgøres i den situation, som sagen omhandler.

Det var ikke beskrevet i den, der blev arbejdet efter tidligere, som Arbejdstilsynet også havde set, påpeger oldermanden.

- Det betyder, at vi i mange tilfælde bliver nødt til at feje skorstenene indefra, selv om det ikke altid er det mest hensigtsmæssige at gøre.

- Det vil ofte være forbundet med tilsodning af omgivelserne. Det skal vi tage højde for at undgå i højere grad end tidligere, siger han.

Hvis arbejdet ikke kan klares indefra, er det nødvendigt, at skorstensfejeren kan spændes fast eksempelvis ved en krog i skorstenen. Begge tilfælde vil tage længere tid, vurderer oldermanden.

- Det vil tage tid, og der vil være nogle omkostninger for nogle af husejerne, men det behøver ikke være voldsomme summer, siger han.

Ved afgørelsen bryder domstolen med en flere hundrede år gammel tradition, hvor skorstensfejere udfører deres arbejde på tagryggene og renser skorstenene uden konsekvent at være sikret mod fald.

- Det er svært for en fagmand, der er vant til at arbejde på den her måde at forstå, hvorfor det pludselig er blevet farligt, lyder det fra Keld L. Jensen.

Højesteret nået frem til et andet resultat end landsretten, der havde fastsat bødesummen til 50.000 kroner.

Der er 159 Skorstensfejermestre tilmeldt Skorstensfejerlauget. Derudover er der omkring 380 svende og 40 lærlinge.

arrow Højesteret kan ændre livet som skorstensfejer
15. maj 2017 kl. 06:00 Opdateret: kl. 06:02
arrow Nu kommer skorstensfejer-sag for Højesteret
11. maj 2017 kl. 06:08 Opdateret: kl. 18:44
arrow Store beløb på spil for skorstensfejermester
31. januar 2017 kl. 08:31 Opdateret: kl. 18:07

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk