25. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjort om cyberangreb: Russerne er hurtige og vi er langsomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjort om cyberangreb: Russerne er hurtige og vi er langsomme

Rusland vil aldrig indrømme forsøg på at undergrave Vesten og demokratiske institutioner, siger minister.

Danmark - 11. maj 2017 kl. 14:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er fremgangsmåden, der gør, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger lige ud, at Rusland står bag hacking af Forsvarets ansatte.

Det siger forsvarsministeren på et samråd i Folketingets forsvarsudvalg.

- Vores problem er, at russerne er superhurtige til det her cyber, og vi er utrolig langsomme. Vi har ikke samme reaktionshastighed på de her ting.

- Hacking og oplysninger opnået via hacking bruges til aktivt at undergrave vestlige samfund og demokratiske institutioner, siger ministeren.

Angrebene af forsvarsansattes mailsystemer gav ikke adgang til fortrolige oplysninger. Ifølge en rapport er det angrebne mailsystem "ikkeklassificeret".

Alligevel udgør hackerangrebet en sikkerhedsrisiko, er vurderingen.

Anklagen mod Rusland sker på baggrund af en konkret vurdering. Men russerne afviser, at der skulle have fundet et angreb sted.

Det giver forsvarsministeren dog ikke meget for.

- Jeg gør mig ingen illusioner om, at russerne indrømmer angrebet. Det gør de jo aldrig, og jeg ser ikke noget formål med en diplomatisk reaktion, siger forsvarsministeren.

En del af spørgsmålene på samrådet handler om, hvorfor ministeren valgte at stå offentligt frem uden at kræve, at Rusland står skoleret for angrebet.

Det tjener intet formål, mener ministeren. Eksempelvis er det ikke muligt at sende spionerne ud af Danmark, for de befinder sig ikke i landet, påpeger Claus Hjort Frederiksen.

Men der er behov for at gøre offentligheden opmærksom på, at sådanne angreb finder sted

- Vi er alle nødt til at få en højere bevidsthed om og opmærksomhed på, hvordan det er, nye krige er.

- Det er meget muligt, at de næste krige ikke er fysiske krige, men lige præcis er krige, der foregår på dette område, siger Hjort.

Hvis hackere får held til at hacke Danmarks energiforsyning eller betalingssystemer, vil det svække tilliden fra borgerne, mener han.

- Det vil helt automatisk svække vores egne borgeres tillid til vores eget samfund, (om hvorvidt, red.) at vi er i stand til at beskytte os. Det er derfor, vi er nødt til at ofre det her noget mere opmærksomhed, siger Hjort.

Cybersikkerhed bliver en del af det kommende forsvarsforlig.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk