13. august 2020
I buegangen ved Regensen på Købmagergade i København søgte to mænd i oktober 2018 ly for vejret og indrettede soveplads. Politiet skred ind og gav den ene et zoneforbud, hvilket den anden i forvejen var ramt af. Nu kræver den ene en godtgørelse for indgrebet i hans bevægelsesfrihed. (Arkivfoto)
I buegangen ved Regensen på Købmagergade i København søgte to mænd i oktober 2018 ly for vejret og indrettede soveplads. Politiet skred ind og gav den ene et zoneforbud, hvilket den anden i forvejen var ramt af. Nu kræver den ene en godtgørelse for indgrebet i hans bevægelsesfrihed. (Arkivfoto)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To hjemløse kræver i alt 200.000 kroner af politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To hjemløse kræver i alt 200.000 kroner af politiet

Zoneforbud er i strid med menneskerettighederne. Det mener advokat, der repræsenterer tidligere hjemløs.

Danmark - 09. december 2019 kl. 13:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To mænd har rejst krav om sammenlagt 200.000 kroner af Københavns Politi, fordi politiet uretmæssigt bestemte, at de ikke måtte opholde sig i København i tre måneder.

Det oplyser advokat Mads Krøger Pramming og advokat Knud Foldschack. Deres klienter blev begge ramt af et såkaldt zoneforbud.

- Vi forventer, at de betaler, og hvis de ikke gør, ender sagen i retten, siger Mads Krøger Pramming. Han har krævet 110.000 kroner.

Forbuddet skyldtes, at den dengang hjemløse mand i oktober sidste år havde overnattet ved Regensen midt i København. Sammen med en anden havde han etableret en ulovlig lejr, påstod politiet, som derefter gav ham et zoneforbud. I tre måneder måtte han ikke opholde sig i Københavns Kommune.

Imidlertid fastslog Københavns Byret i september, at der ikke var tale om en ulovlig lejr.

De to mænd spiste ikke i buegangen ved Regensen, og de forrettede heller ikke deres nødtørft på gaden. Om morgenen ryddede de pænt op efter sig og fjernede pap, liggeunderlag og andet, bemærkede retten.

Under sagen viste det sig desuden, at man ikke kunne stole på politiets skøn. Betjente mente, at der var blot fire meter mellem de to og fire andre sovende. En kontrolopmåling viste imidlertid, at afstanden snarere var ti meter. Dermed var der ikke tale om en større samlet lejr, konkluderede en dommer og to domsmænd.

Nu kommer efterspillet så på grund af det uretmæssige forbud. Nægter Københavns Politi at betale, skal det afgøres af en dommer.

- Hvis sagen kommer for retten, bliver der forhåbentlig også tale om en generel prøvelse af, om zoneforbuddet er i overensstemmelse med menneskerettighederne, siger advokat Mads Krøger Pramming.

Spørgsmålet er, om sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelsen.

- Kan en så lille forseelse som at oprette en lejr, som giver en bøde på 1000 kroner, også medføre så tung en sanktion som zoneforbuddet? Sagen kan få vidtrækkende betydning, mener advokaten.

Kravet bygger i øvrigt også på en påstand om, at politiet klokkede i det ved på en række punkter ikke at følge de forvaltningsretlige regler.

Også den anden mand fra episoden ved Regensen vil have en godtgørelse. Advokat Knud Foldschack siger, at han har rejst krav om cirka 90.000 kroner. Her er udgangspunktet for beregningen de takster, som gælder, hvis en borger har været uberettiget frihedsberøvet.

- Det var en katastrofal fejl. Det ville klæde politiet at få truffet en afgørelse hurtigt, siger Foldschack. Han siger, at der stor sandsynlighed for, at sagen ender i retten.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?