14. november 2018
Firmaet Hesalight i Roskilde, som i november blev taget under konkursbehandling.
Firmaet Hesalight i Roskilde, som i november blev taget under konkursbehandling.
Foto: Scanpix/Katrine Marie Kragh/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hesalight-direktør tiltalt for svindel for halv milliard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hesalight-direktør tiltalt for svindel for halv milliard

Statsadvokat har efterforsket sag om omfattende svindel i virksomheden Hesalight. Nu tiltales direktør.

Opdateret 10. april 2018 kl. 10:14
Danmark - 10. april 2018 kl. 10:12
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 46-årig tidligere direktør i lampevirksomheden Hesalight Lars Nørholt er blevet tiltalt for svindel for over en halv milliard kroner.

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Det er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som har tiltalt den 46-årige, som var direktør og stifter af virksomheden.

arrow Læs også: Starbucks spiller stor rolle i svindelsag om halv milliard

Hesalight lignede en erhvervssucces, da en række investorer i 2014 og 2015 ydede virksomheden obligationslån på cirka 562 millioner kroner.

Men ifølge SØIK skete investeringerne på et urigtigt grundlag. Mange har lidt store tab på grund af stifterens handlinger, mener vicestatsadvokat Niels Vejlby Hansen.

- Sagen hører til i den grove ende, fordi der er en række forhold, som vi omfatter som en form for sammenhængende svindel.

- Noget af det går på, at man har vildledt en række investorer i virksomheden, siger han til Ritzau.

Anklagemyndigheden tiltaler Lars Nørholt for fem forskellige forhold af bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momssvig. Alle forhold er ifølge anklagen foregået ved særlig grov beskaffenhed eller grov karakter.

Blandt andet skal Lars Nørholt have ladet Hesalight betale udgifter for 58 millioner kroner og overført 3,4 millioner kroner til sine privat konti.

Desuden udgør momssvindlen alene 17 millioner kroner.

SØIK har efterforsket sagen siden september 2016, hvor man modtog en politianmeldelse.

Niels Vejlby Hansen mener, at det er meget tilfredsstillende, at sagen er blevet færdigefterforsket på halvandet år.

- Vi er ret stolte af det. Tidligere brugte vi væsentligt længere tid, siger vicestatsadvokaten.

Hesalight blev 18. november 2016 taget under konkursbehandling.

I februar sidste år blev den tidligere ledelse og Hesalights revisor stævnet for 200 millioner kroner.

Vicestatsadvokaten vil ikke afvise, at flere kan blive tiltalt i svindelsagen.

- Det er endnu for tidligt at sige, om der skal rejses tiltale mod andre, siger Niels Vejlby Hansen.

Anklagemyndigheden mener, at direktøren skal idømmes en straf, der "udmåles i år", hvis han dømmes skyldig.

Lars Nørholts forsvarer, Anders Németh, oplyser til Børsen, at den tiltalte stifter nægter sig skyldig og ser frem til at kunne redegøre for hele forløbet, når sagen begynder den 29. august ved Retten i Roskilde.

Der er afsat 25 retsdage.

arrow Direktør tiltalt for bedrageri på en halv milliard
12. september 2018 kl. 12:43 Opdateret: kl. 12:43
arrow Politiet sender myriade af anklager mod Hesalight-stifter
17. april 2018 kl. 10:20 Opdateret: kl. 10:22
arrow Valentins advokat får ny Roskilde-klient
26. januar 2018 kl. 09:12 Opdateret: kl. 09:12