27. juli 2021
Molslinjen sejler igen i år gratis ture til danske øer. (Arkivfoto)
Molslinjen sejler igen i år gratis ture til danske øer. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her kan du sejle gratis med færgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her kan du sejle gratis med færgen

I år giver sommerpakken igen mulighed for at sejle gratis med færge til danske øer, oplyser Molslinjen.

Opdateret 16. juni 2021 kl. 09:06
Danmark - 16. juni 2021 kl. 09:00
Af Ritzau

Ligesom sidste år giver sommerpakken i år mulighed for at sejle gratis med Molslinjens færger til danske øer.

Sommerpakken er en økonomisk pakke - vedtaget af folketinget - der skal sætte gang i økonomien efter coronapandemien.

I år bliver de gratis ture spredt ud over tre måneder - juli, august og september - hvor det sidste år var presset sammen på en måned.

Alle turene kommer til at ligge på tirsdage, onsdage og torsdage. Sidste år kunne de gratis ture bruges alle ugens dage.

Ifølge Jesper Maack, der er PR- og kommunikationschef ved Molslinjen, er det for at sikre at de lokale, der bor på øerne, også kan bruge færgerne. Det var nemlig et problem sidste år.

- Sidste år var man så at sige ved at drukne i succesen. Der kom så mange flere end forventet, og det var svært for de lokale at komme frem og tilbage til for eksempel arbejde.

- Vi lægger rejserne på dage, hvor der ikke er så meget ferietrafik. Sidste år var den her ordning klemt sammen i juli måned, den her gang er den delt ud over tre måneder, siger han.

Hvis man vil have gavn af de gratis færgeture, skal man enten være gående, cyklende eller i bil med et handicapparkeringskort.

Billetten skal købes på forhånd, og pengene bliver refunderet, når den er brugt.

Det sker for at sikre, at der ikke er for mange, der bestiller en billet og ikke bruger den.

- For at vi er sikre på, at pengene passer, skal man købe billetten på forhånd, og så får man pengene refunderet, når man har brugt den.

- Så hjælper de rejsende os med, at vi ikke får refunderet billetter, som er bestilt, men ikke er blevet brugt til noget, siger han.

Og hvis billetten allerede er købt for længe siden, så bliver den også refunderet, når den bliver brugt, forklarer Jesper Maack.

- Hvis man har købt billetten allerede, så får man selvfølgelig også gavn af sommerpakken, og får pengene refunderet, siger han.

Sidste år benyttede 300.000 passagerer sig af tilbuddet om gratis færgeture på Molslinjens ruter.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?