6. december 2019
Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag aften en anmeldelse om et færdselsuheld ved Seem. Her var en lastbil og personbil kørt frontalt sammen. (Arkivfoto)
Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag aften en anmeldelse om et færdselsuheld ved Seem. Her var en lastbil og personbil kørt frontalt sammen. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helikopter henter kvæstet bilist efter frontalsammenstød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helikopter henter kvæstet bilist efter frontalsammenstød

En personbil og en lastbil er kørt frontalt sammen nær Ribe. En 45-årig kvinde er kommet lettere til skade.

Danmark - 17. november 2019 kl. 19:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har søndag aften været et frontalt sammenstød mellem en personbil og en lastbil på Haderslevvej ved Seem nær Ribe.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

En 45-årig kvinde fra Esbjerg er kvæstet.

Tidligere forlød det, at hendes tilstand var kritisk, men sent søndag aften oplyser politiet på Twitter, at hun kun har fået lettere kvæstelser.

- Heldigvis ikke så alvorligt som først antaget, skriver politiet.

Kvinden blev efter ulykken hentet af en helikopter og bragt til behandling på Odense Universitetshospital.

- Ulykken skete angiveligt i forbindelse med en overhaling. Men hvem der foretog overhalingen, ved jeg endnu ikke, fortalte vagtchef Bjørn Pedersen tidligere på aftenen.

Ulykken skete kort før klokken 19. Redningsmandskab arbejdede efterfølgende på at frigøre den tilskadekomne, der var fastklemt i sin bil.

Haderslevvej var i flere timer spærret for trafik på ulykkesstedet. Dels på grund af oprydningsarbejde, dels fordi en bilinspektør skulle undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Klokken 22.20 er vejen igen farbar.

Den kvæstede bilists pårørende er blevet underrettet om ulykken.