3. august 2021
Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling fylder 75 år 26. juni. (Arkivfoto).
Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling fylder 75 år 26. juni. (Arkivfoto).
Foto: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hartling har selv mærket det sværeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hartling har selv mærket det sværeste

Ole Hartling har beklædt mange poster. Som tidligere formand for Etisk Råd markerede han sig som modstander af aktiv dødshjælp. 26. juni fylder han 75 år.

Opdateret 24. juni 2021 kl. 07:02
Danmark - 24. juni 2021 kl. 07:00
Af Ritzau

Kunstig befrugtning, fosterdiagnostik og ikke mindst modstanden mod at legalisere aktiv dødshjælp.

De etiske dilemmaer og debatter har været en stor del af Ole Hartlings liv og karriere, og de er det fortsat.

I april udkom hans bog om aktiv dødshjælp "Euthanasia and the Ethics of a Doctor's Decisions. An Argument against Assisted Dying" i Storbritannien og USA.

Ole Hartling, der fylder 75 år 26. juni, er uddannet læge og har blandt andet arbejdet som overlæge på Vejle Sygehus og som adjungeret professor i sundhedsfremme på Roskilde Universitet.

Men det er som formand for Etisk Råd, at de fleste nok husker ham.

I hans formandsperiode fra 2003 til 2007 spillede rådet en vigtig rolle, blandt andet i debatten om aktiv dødshjælp, eller euthanasia, som Ole Hartling foretrækker at kalde det.

Kombinationen af lægegerningen og rollen som debattør er nærliggende at forklare med opvæksten i hjemmet nord for København.

Hans mor, Elsebeth Kirkemann, var læge, og hans far var venstremanden Poul Hartling, der senere blev statsminister samt flygtningehøjkommissær i FN.

Ole Hartling valgte medicinstudiet på Københavns Universitet, hvor han blev færdig 1972. Siden blev han speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt dr.med. i 1986.

Foruden Etisk Råd har han beklædt en række tillidsposter, blandt andet som formand for Institut for Menneskerettigheder fra 2011 til 2015.

Nævnes skal det også, at Ole Hartling har siddet i Lægeforeningens Etiske Udvalg og i Amnesty Internationals danske lægegruppe.

Når han gør os andre klogere på nogle af livets svære spørgsmål, så trækker han ikke kun på sin professionelle erfaring.

Han har selv lidt store tab. Hans første kone, Lene, døde i 2008 efter 40 års ægteskab, og siden døde hans hustru Katrine i 2012 efter kun tre års ægteskab.

Katrine led af en uhelbredelig sygdom, og i sin fortvivlelse over konstante smerter overvejede hun at tage sit eget liv. Men Ole Hartling ville beholde hende så længe som muligt, og det mener han, gav hende styrke.

Når han ikke kunne undvære hende, så måtte hun fortsætte.

- Det fortvivlede menneske har ikke brug for at blive mødt med en rationel forståelse for, at nu er det bedst at komme af dage. Det skyldes, at den forståelse på samme tid rummer et element af, at det medmenneske kan undværes, skriver Ole Hartling i en mail til Ritzau.

I dag danner han par med jordemoder Marianne Weincke Axelsen.

De bor på Christianshavn og har sommerhus på Omø i Storebælt.

Ole Hartling er far til fire voksne børn.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?