17. januar 2021
Borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K) og hustru Lisbeth Damm ses her ved ved regeringens markering af 100-året for Genforeningen sidste år. (Arkivfoto)
Borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K) og hustru Lisbeth Damm ses her ved ved regeringens markering af 100-året for Genforeningen sidste år. (Arkivfoto)
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hans Toft stopper efter 28 år som borgmester i Gentofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Toft stopper efter 28 år som borgmester i Gentofte
Danmark - 11. januar 2021 kl. 10:37
Af Ritzau

Gentoftes konservative borgmester Hans Toft (K) genopstiller efter 28 år ikke ved kommunalvalget til efteråret.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Han fratræder i stedet i maj og overgiver pladsen til Michael Fenger, der samtidig indstilles til at blive De Konservatives spidskandidat i kommunen til det kommende valg.

- Efter de mange år og i en alder af næsten 75 år ved næste valgperiodes begyndelse, så har jeg fundet det rigtigt at slippe tøjlerne og giver dem med stor glæde videre til Michael Fenger, siger den afgående borgmester i meddelelsen.

Gentofte er en af De Konservatives højborge på kommunalt plan. De seneste syv kommunalvalg har vælgerne givet Hans Toft og De Konservative et absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

Ved seneste valg i 2017 fik De Konservative 58 procent af stemmerne og 13 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen.

Til sammenligning fik De Konservative 20,6 procent af stemmerne i kommune ved folketingsvalget i 2019.

Han var ved valget i 2017 også en af de største stemmeslugere i landet. Med 14.926 personlige stemmer blev han kun overgået af fem andre borgmestre. Alle de fem borgmestre var fra langt større kommuner end Gentofte.

Målt på andel af stemmer stemte mere end hver tredje vælger ud af ti i Gentofte Kommune personligt på Hans Toft i 2017.

Det blev kun overgået af Birgit Hansen (S) fra Frederikshavn. Her stemte mere end fire ud af ti personligt på hende.

Ud over sin borgmesterpost er Hans Toft også medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Han sad i 1970'erne en enkelt periode i Folketinget fra 1971 til 1975.

Gentofte bliver ikke det eneste sted, hvor vælgerne skal vænne sig til en ny person under borgmesterkæden for første gang i lang tid.

I Rødovre har Erik Nielsen, der blev borgmester i 1994, trukket sig sidste år. I Ishøj vragede Socialdemokratiet i november Ole Bjørstorp, der har været borgmester siden 2001, som borgmesterkandidat til det kommende valg.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?