5. juni 2020
Skuespilleren Robbie Coltrane har en forkærlighed for jazzmusik. Det er grunden til, at han har taget scenenavn efter den berømte jazzmusiker John Coltrane.
Skuespilleren Robbie Coltrane har en forkærlighed for jazzmusik. Det er grunden til, at han har taget scenenavn efter den berømte jazzmusiker John Coltrane.
Foto: David Bebber/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han vil altid være halvkæmpen fra Hogwarts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han vil altid være halvkæmpen fra Hogwarts

Robbie Coltranes karriere blev mejslet i sten efter hans rolle i Harry Potter-filmene, både på godt og ondt. Mandag den 30. marts fylder han 70 år.

Danmark - 30. marts 2020 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En loyal og elskværdig nøglebærer, som er ude af stand til at holde på hemmeligheder, og som har en stor forkærlighed for magiske væsener.

Unge som ældre vil kunne genkende den beskrivelse af Rubeus Hagrid fra Harry Potter-filmene.

Og det er netop fra denne rolle, at langt de fleste har lært den skotskfødte skuespiller Robbie Coltrane at kende. Den 30. marts fylder han 70 år.

I starten af sin karriere som skuespiller flyttede Robbie Coltrane til London, hvor han fik foden inden for i stand-up miljøet, og senere begyndte han at medvirke i britiske komedieserier.

Robbie Coltrane er ikke hans rigtige fødenavn, men derimod et scenenavn, som han tog i starten af sin karriere som en hyldest til jazzsaxofonisten John Coltrane.

Efter tyve år med roller i mange forskellige film og tv-serier fik Robbie Coltrane et gennembrud i to film, som bragte ham ud til et internationalt publikum.

Det var i de to James Bond-film "GoldenEye" og "The World Is Not Enough", hvor han spillede en tidligere KGB-agent.

Rollerne i de to film blev springbrættet til Harry Potter-filmene, hvor han spillede Hagrid i samtlige otte film.

Det er en rolle, som har defineret Robbie Coltranes karriere som skuespiller. Men også en rolle, som han ikke har kunnet vriste sig ud af efterfølgende.

Robbie Coltrane har tidligere fortalt, at han var bekymret for at blive sat i bås ved at spille Hagrid.

Siden har han været med i en række film, som er blevet anmeldt mindre godt end de Harry Potter-film, som han for alvor blev kendt for.

Han ser det dog stadig som en ære at have været med i Harry Potter-filmene og nærer en stor respekt for forfatteren bag filmserien, J.K. Rowling.

- Tænk på de millioner af børn hun har støttet i at læse, som aldrig har åbnet en bog i deres liv, og hvor gode bøgerne er, har han fortalt til The Guardian.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?