17. januar 2021
De unges alkoholforbrug var på vej ned, men sidste år knækkede kurven. (Arkivfoto)
De unges alkoholforbrug var på vej ned, men sidste år knækkede kurven. (Arkivfoto)
Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasieelever vil have forældre med for at ændre drukkultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasieelever vil have forældre med for at ændre drukkultur

22 organisationer opfordrer til at hæve aldersgrænse for alkoholkøb. Gymnasieelever ser dog anden løsning.

Danmark - 05. september 2020 kl. 09:54
Af Ritzau

De danske gymnasieelever er imod at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol som øl og vin til 18 år fra de nuværende 16 år.

Det siger Ingrid Kjærgaard, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

arrow Læs også: Lægeforeningen: Alkohol kan påvirke unges faglighed

I stedet skal den eksisterende lovgivning håndhæves bedre.

Ingrid Kjærgaard fortæller, at man mange steder ulovligt kan gå ind at købe øl og vin, allerede når man er 14 eller 15 år.

- Samtidig skal vi snakke om, hvordan vi kan skabe en kulturændring på tværs af generationer, som gør noget ved denne her alkoholkultur, lyder det.

Drikkevanerne overtages nemlig fra forældre og bedsteforældre, som også har et relativt højt alkoholindtag, mener hun.

Udmeldingen kommer, efter at 22 organisationer lørdag har opfordret til at hæve aldersgrænsen.

Blandt andet organisationen Danske Gymnasier er med i opråbet, der bakkes op af De Radikale.

Løftet skal være med til at ændre på den kedelige kendsgerning, at de danske unge er dem i Europa, som drikker hyppigst og oftest har været fulde.

Ingrid Kjærgaard medgiver, at en løftet aldersgrænse nok vil være til et lille fald i indtaget af alkohol blandt de unge.

- Men jeg tror ikke, at det vil føre til en sundere alkoholkultur, når de unge så i en alder af 18 år kan gå direkte til den hårdere spiritus, siger Ingrid Kjærgaard.

I Danmark kan man købe øl, vin og shots med op til 16,5 procent alkohol, når man er fyldt 16 år.

Man skal være fyldt 18 år, før man kan købe spiritus med mere alkohol i.

- Hvis det er lige så ulovligt at købe en flaske vodka som en sixpack med øl, når man er 17 år, vælger nogle vodkaen. Så vender man sig til at drikke alkohol på en usund måde.

- Vi tror, man i langt højere grad lærer at indtage alkohol med respekt for sig selv, hvis man kan starte med at drikke øl og vand, siger Ingrid Kjærgaard.

arrow Støttepartier vil hæve aldersgrænse for køb af alkohol
05. september 2020 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:32
arrow Regionerne vil sætte prop i danskernes alkoholrekord
05. september 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 06:54
arrow FAKTA: Sådan er reglerne for salg af alkohol
04. september 2020 kl. 21:31 Opdateret: kl. 21:32
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?