29. september 2020
Elever klumper sig sammen på gymnasier afhængigt af, hvad deres forældre tjener. (Arkivfoto).
Elever klumper sig sammen på gymnasier afhængigt af, hvad deres forældre tjener. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasieelever klumper sig sammen efter forældrenes indtægter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasieelever klumper sig sammen efter forældrenes indtægter

Færre gymnasier har en blandet elevsammensætning målt på forældrenes indtægt på både landet og i større byer.

Danmark - 13. august 2020 kl. 22:08
Af Ritzau

Over de seneste 20 år har gymnasieelever i stigende grad søgt gymnasier med andre, der ligner dem selv.

Et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at andelen af stx-institutioner med et blandet elevgrundlag, målt på forældrenes indkomst, er faldet fra 67 procent i 2000 til 38 procent i 2019.

I 2000 havde 97 af 145 gymnasier en blandet elevsammensætning. I 2019 var det 57 af 149, skriver Jyllands-Posten.

Den stigende polarisering er mest tydelig i hovedstadsområdet. Her har gymnasier i nærheden af udsatte boligområder en etnisk skæv elevsammensætning.

Men også i resten af landet er andelen af gymnasier med et blandet elevgrundlag faldet. I Nordjylland havde 13 af i alt 15 gymnasier således et blandet elevgrundlag i 2000. I 2019 var det syv af gymnasierne.

Det bekymrer Søren Hindsholm, der er formand for fordelingsudvalget i Nordjylland. Udviklingen viser ifølge ham, at "Danmark bliver opdelt mere og mere".

Politikerne mødes i efteråret for at forhandle elevfordeling.

- Jeg er villig til at kigge på et hvilket som helst redskab, der gør, at der ikke længere er en konkurrencesituation mellem gymnasierne, for det mener jeg er ødelæggende for uddannelsesudbuddet, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til avisen.

På forhånd tegner der sig et flertal for at øge grundtilskuddet til gymnasierne, så de ikke er så afhængige af antal elever.

Samtidig vil de indføre en strammere styring af, hvor eleverne kan blive optaget. Det kan være ved at lægge et loft over antallet af klasser og slå gymnasierne sammen i klynger.

De Radikale mener, at en løsning haster. Partiets undervisningsordfører Anne Sophie Callesen vil give regionerne endnu flere værktøjer til at regulere sammensætningen, eksempelvis - som nævnt - et loft over kapaciteten.

Det er vigtigt, at eleverne møder andre end dem selv, lyder det.

- Regionerne er nogle af de bedste til at løse det her, og de skal have flere værktøjer. Vi synes, det er vigtigt, at det her ikke kommer til at afhænge af Christiansborg-fokus. Der skal være fokus på alle byer, siger hun til Ritzau.

For at et gymnasie lever op til Børne- og Undervisningsministeriets definition på at have et "blandet elevgrundlag" skal 10-30 procent af eleverne have forældre, der ligger i den femtedel på landsplan, der har de højeste indtægter. Ligeledes skal 10-30 procent af eleverne have forældre, der ligger i den femtedel, der har den laveste indtægt.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?