12. april 2021
Eurovision skal efter planen afholdes i Holland i maj.
Eurovision skal efter planen afholdes i Holland i maj.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyr & Flamme vinder Dansk Melodi Grand Prix

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyr & Flamme vinder Dansk Melodi Grand Prix

Duoen Fyr & Flamme med nummeret "Øve os på hinanden" skal repræsentere Danmark i Eurovision i Holland i maj.

Opdateret 06. marts 2021 kl. 21:42
Danmark - 06. marts 2021 kl. 21:40
Af Ritzau

Der var ingen stor scene at synge fra, intet publikum i salen til at klappe og huje og ingen fagjury til at bedømme sangene, da det danske melodigrandprix blev afholdt lørdag aften i DR Byens studie 5.

Her tog duoen Fyr & Flamme sejren med sangen "Øve os på hinanden", og kunne lade sig kåre som vinder blandt årets otte dystende sange i et show, der meget lidt lignede det, danskerne er kommet til at forbinde grandprixet med de senere år.

arrow Læs også: Melodigrandprix-vinder vil beholde sang på dansk

På grund af faren for coronasmitte blev showet nemlig afholdt i en langt mindre udgave, hvor flere ting var lavet om.

Blandt andet var der intet publikum til stede i studiet. I stedet kunne danskerne heppe på deres favoritter via en zoomforbindelse og se sig selv og hinanden på en digital publikumsvæg.

I stedet for 10 sange dystede kun otte om det eftertragtede trofæ, der også giver adgang til det europæiske melodigrandprix, der efter planen afholdes til maj i Rotterdam i Holland.

Her skulle det egentlig have været afholdt sidste år, men da blev konkurrencen aflyst på grund af coronasituationen, og duoen Ben & Tan, som danskerne stemte til tops sidste år, måtte se deres Eurovision-drøm smuldre.

I år var der ikke som vanligt en fagjury med erfarne folk fra musikindustrien tilkoblet, hvis stemmer traditionelt har talt 50 procent, mens seernes sms-stemmer har udgjort den anden halvdel.

Seerne var således blevet tildelt hele magten i år. Først blev tre af de otte sange stemt videre til en finale, hvor Fyr & Flamme og nummeret "Øve os på hinanden" var oppe mod Chief 1 og Thomas Buttenchøn med nummeret "Højt over skyerne" og den tidligere X Factor-deltager Jean Michels "Beautiful" dystede om sejren.

Og her stemte seerne altså Fyr & Flamme til tops.

Duoen består af 31-årige Jesper Groth og 33-årige Laurits Emanuel. De har lavet musik sammen siden 2017. Jesper Groth er desuden kendt som skuespiller fra serien "Sygeplejeskolen" og fra programmet "Stormester".

Værtsparret Tina Müller og Martin Brygmann havde fået opgaven at guide seerne hjemme i stuerne gennem aftenen, hvor der altså hverken var publikum eller et såkaldt greenroom, hvor deltagere, musikere og sangskrivere kunne samles og bakke op om hinanden.

Også i år har danskerne kunnet lytte til de otte melodigrandprixsange forud for showet på både streamingtjenester og i radioen, hvor blandt andet Emma Nicolines "Står lige her" og Chief 1 og Thomas Buttenschøns nummer "Højt over skyerne", har været i heftig rotation.

I sidste ende var det dog Fyr & Flamme, der endte med at vinde danskernes gunst, og nu kan begynde at øve sig frem mod Eurovision, hvor de skal repræsentere de danske farver.

Det er første gang siden 2005, at en sang på udelukkende dansk vinder melodigrandprixet.

arrow FAKTA: Sådan blev Dansk Melodi Grand Prix afgjort
06. marts 2021 kl. 21:48 Opdateret: kl. 21:48
arrow FAKTA: Her er de seneste ti års grandprixvindere
06. marts 2021 kl. 21:42 Opdateret: kl. 21:42
arrow FAKTA: Her er årets otte melodigrandprix-deltagere
06. marts 2021 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:02
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?