18. maj 2021
Franske Alstom skal levere mindst 100 og formentlig 150 el-drevne togsæt til DSB, efter at den franske togproducent har vundet det milliardtunge udbud. (Arkivfoto)
Franske Alstom skal levere mindst 100 og formentlig 150 el-drevne togsæt til DSB, efter at den franske togproducent har vundet det milliardtunge udbud. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Franske Alstom har vundet milliardudbud om el-tog til DSB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Franske Alstom har vundet milliardudbud om el-tog til DSB

Mindst 100 eldrevne togsæt fra franske Alstom skal efter DSB's plan være i drift mod slutningen af 2024.

Danmark - 12. april 2021 kl. 15:36
Af Ritzau

Den franske togproducent Alstom har vundet udbuddet om at levere eldrevne togsæt til DSB, oplyser DSB og transportminister Benny Engelbrecht (S) mandag.

Kontrakten lyder på et køb af minimum 100 el-togsæt, oplyser DSB. Der er i aftalen gjort plads til at købe yderligere togsæt, og det er forventningen fra DSB's side, at der bliver tale om i alt 150 togsæt.

arrow Læs også: FAKTA: IC4-togenes lange afsporing

Aftalen gælder både selve togsættene og vedligeholdelse af dem og løber op i "mere end 20 milliarder kroner".

De eldrevne tog forventes i drift fra slutningen af 2024.

DSB's milliardstore indkøb er et resultat af en politisk aftale fra 2018. De skal blandt andet erstatte de IC4-togsæt, der i flere år var en torn i øjet på driften hos DSB på grund af tekniske problemer.

Den slags problemer burde det nye indkøb være garderet imod, forsikrer tidligere transportminister Ole Birk Olesen, der som minister stod bag aftalen fra 2018.

- Der er to ting, som gør, at vi undgår problemer. Dem, der leverer toget, skal også stå for vedligeholdelsen, siger han.

- Den regning havner ikke hos de danske skattetydere. Og for det andet er det et tog, der allerede kører i Europa, og som har vist sig at være stabilt.

DSB oplyser, at der vil blive oprettet to nye værksteder for at kunne vedligeholde og servicere de nye tog. De to værksteder kommer til at ligge i Aarhus og København.

Transportminister Benny Engelbrecht fremhæver også, at togtypen, der hedder Coradia Stream, har en hurtigere acceleration og topfart end IC-togene.

Coradia Streams topfart er 200 kilometer i timen.

- De nye el-togsæt er bygget op om produktplatformen Coradia Stream, som allerede er i drift i Italien, skriver DSB i en meddelelse om indkøbet.

- Togsættene, DSB bestiller, ligger desuden tæt op ad en løsning, der leveres til Holland og efter planen idriftsættes før leverancen til Danmark.

Transportministeren har mandag vist DSB's valg af tog til transportordførerne, og aftalen skal godkendes i Folketingets Finansudvalg, inden den kan træde i kraft.

arrow FAKTA: Sådan martrede IC4-togene DSB's økonomi
12. april 2021 kl. 15:45 Opdateret: kl. 15:46
arrow DSB køber mindst 100 elektriske togsæt for 20 milliarder
12. april 2021 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:12
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?