29. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra mandag er der skrappere indrejseregler til Tjekkiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra mandag er der skrappere indrejseregler til Tjekkiet

Hvis borgere fra Danmark skal på ferie i Tjekkiet, gælder der skrappere indrejseregler. Transit er undtaget.

Danmark - 02. august 2021 kl. 10:54
Af Ritzau

Fra mandag gælder der nye indrejseregler for borgere, der rejser fra Danmark til Tjekkiet.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Inden indrejse i Tjekket er man nu forpligtet til at udfylde en formular med en række oplysninger om sig selv og ens nyere rejsehistorik. Formularen udfyldes på hjemmesiden plf.uzis.cz.

Der gælder også krav om at kunne fremvise en negativ test for coronavirus. For lyntest skal den være foretaget inden for højest 48 timer, og for PCR-test må den højest være foretaget inden for 72 timer.

Derudover er man forpligtet til at selvisolere sig og gennemgå en PCR-test fem dage efter indrejse. Selvisolation kan afbrydes af et negativt PCR-resultat.

Krav om karantæne og test gælder ikke for visse personer. Der gælder således undtagelser for personer, som inden for mindst 11 dage og højest 180 dage har været smittet med coronavirus.

Personer er også undtaget, hvis der er gået mindst 14 dage efter deres andet stik med vaccination, samt hvis de er under seks år.

Det er tilladt at rejse i transit gennem Tjekkiet uden begrænsninger uanset, hvilket EU-land man rejser fra.

Man skal dog være opmærksom på, at man i forbindelse med transit må opholde sig i Tjekkiet i maksimalt 12 timer.

Ifølge Udenrigsministeriet skyldes de nye indrejseregler, at Danmark kategoriseres som et rødt land i forhold til indrejse i Tjekkiet. Det vil sige, at Danmark kategoriseres som et land med en høj risiko for smitte.

- Vær opmærksom på, at der er betydelige indrejserestriktioner på grund af covid-19, som kan gøre det vanskeligt eller umuligt at gennemføre en ferie for danske turister, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

I øjeblikket fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til Tjekkiet på grund af de betydelige indrejserestriktioner.

Stemmer du til kommunalvalget i år?