20. maj 2018
Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, beder Københavns Byret om at frifinde den 47-årige ubådskaptajn for drab og seksuel mishandling.
Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, beder Københavns Byret om at frifinde den 47-årige ubådskaptajn for drab og seksuel mishandling.
Foto: Scanpix/Nikolai Linares
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarer: Ubådssagen er en gyserhistorie uden beviser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarer: Ubådssagen er en gyserhistorie uden beviser

Peter Madsens advokat erkender, at hendes klient har begået fejl og handlet "fuldstændig irrationelt".

Opdateret 23. april 2018 kl. 14:23
Danmark - 23. april 2018 kl. 14:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forsvarer Betina Hald Engmark kalder ubådssagen for en gyserhistorie uden håndfaste beviser.

I sin procedure i Københavns Byret beder hun retten om at frifinde ubådskaptajn Peter Madsen for anklagerne om drab og seksuel mishandling.

arrow Læs også: Landsret skal bruge tre dage på at afgøre Madsens skæbne

- Det er en fin historie, som anklagemyndigheden har præsenteret. Man kan kalde det en gyserhistorie. Men det er en historie, der er blottet for facts og beviser, siger advokaten.

Hun mener, at oplysningerne i sagen ligeså vel kan benyttes til at fortælle en anden historie, nemlig den om Madsens uskyld.

- Hvis retten ikke bare lige kan afvise den historie, den alternative historie, så skal der ske frifindelse i det omfang, som min klient ikke har erkendt. Den anden historie, som min klient har fortalt, kan ikke afvises, siger advokaten.

Hun understreger, at sagens offer, den svenske journalist Kim Wall, var ganske uskyldig. Hun siger også, at Madsen undervejs har begået fejl og handlet "fuldstændig irrationelt".

- Men derfra er der et langt stykke vej til at sige, at min klient skal straffes uanset hvad, siger forsvareren.

Kaptajnen hævder, at Kim Wall døde i en ulykke med udstødningsgasser under en sejlads i ubåden "UC3 Nautilus" 10. august i fjor, og at han i en form for choktilstand parterede liget den efterfølgende morgen.

Undervejs i sagen har Madsen flere gange skiftet forklaring om, hvad der skete med Wall. Men ifølge forsvareren er der intet odiøst i det.

- Det, at man bliver beskyldt for at gøre noget strafbart, kan have en betydning. Det kan fremkalde en forsvarsposition, selv om man ikke har noget at skjule, siger advokaten.

Ifølge hende er det desuden en stor svaghed i anklagerens sag, at retsmedicinerne ikke med sikkerhed har kunnet slå fast, hvordan Wall døde.

Godt nok hælder de til, at den unge kvinde enten blev kvalt eller fik skåret halsen over, men andre dødsårsager kan ikke med sikkerhed afvises.

- Det er altså ikke korrekt, at dødsårsagen ikke har nogen betydning. Det har en overordentligt stor betydning. Vi har en retsmediciner, som ikke kan afvise, at Kim Wall døde af forgiftning, siger Betina Hald Engmark.

Heller ikke det forhold, at der på Madsens computer er fundet bizarre videoer af mishandling, spidning og drab på kvinder, beviser ifølge advokaten noget som helst. I hvert fald ikke andet end at Madsens interesser spænder bredt.

- Man ville sikkert også kunne vise, at min klient har søgt på fremstilling af bomber. Så havde man sikkert tiltalt ham for terror, mener advokaten.

Peter Madsen er tiltalt for efter forudgående planlægning at have bundet, sexmishandlet og dræbt den svenske journalist.

Formålet med turen var fra hendes side at skrive en historie om den skæve ubåds- og raketentusiast til det amerikanske magasin Wired.

Dommen i sagen ventes på onsdag.

arrow Peter Madsen opgiver frifindelse for drabet på Kim Wall
07. maj 2018 kl. 12:27 Opdateret: kl. 12:28
arrow Anklager: Ubådssagen er gået mere ind under huden
25. april 2018 kl. 14:13 Opdateret: kl. 14:14
arrow Efter livstid til Peter Madsen: Ubåden konfiskeres
25. april 2018 kl. 13:50 Opdateret: kl. 13:52