28. oktober 2020
Sygehusenes brug af antibiotika er stadig let stigende, men fordi de praktiserende læger udskriver færre recepter på antibiotika, er forbruget stadig faldende. (Arkivfoto)
Sygehusenes brug af antibiotika er stadig let stigende, men fordi de praktiserende læger udskriver færre recepter på antibiotika, er forbruget stadig faldende. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbrug af antibiotika til mennesker falder stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrug af antibiotika til mennesker falder stadig

De praktiserende læger udskriver færre recepter på antibiotika, derfor falder forbruget, viser ny rapport.

Opdateret 06. oktober 2020 kl. 06:02
Danmark - 06. oktober 2020 kl. 06:00
Af Ritzau

Der bliver udskrevet færre og færre recepter på antibiotika. Det betyder, at forbruget stadig støt falder, som det har gjort over de seneste seks år.

Det viser DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Instituts årlige DANMAP-rapport over antibiotikaforbrug fra 2019.

Ute Sønksen overlæge ved Statens Serum Institut vurderer, at der er en samfundsmæssig interesse i at holde forbruget nede.

- Hvis man bruger antibiotika på en forkert måde i for lang tid, så kan bakterierne blive resistente, siger hun.

Resistens betyder, at bakterierne bliver modstandsdygtige overfor antibiotika, og det derfor ikke længere kan dræbe dem.

For at gøre forbruget mindre lavede Sundhedsministeriet i 2017 en handlingsplan med tre mål for brugen af antibiotika til mennesker.

Det første mål var, at man ville sænke antallet af udskrevne recepter per 1000 indbyggere til 350 i 2020. I 2019 lå tallet på 382 per 1000 indbyggere.

Ifølge Ute Sønksen bliver der udskrevet mest antibiotika til luftvejs-, urinvejs- og hudinfektioner.

- Mange infektioner går over af sig selv. Derfor skal lægerne i højere grad skabe tryghed og forklarer, at antibiotika i sådanne situationer for eksempel ikke vil gøre den store forskel, siger hun.

Med det andet mål vil man øge penicillins andel af det totale forbrug.

Ifølge Ute Sønksen vil man gerne det, fordi penicillin har mindst risiko for at udvikle resistens.

Det har dog ikke ændret sig væsentligt, og penicillin udgør fortsat 31 procent.

Det tredje mål er at sænke brugen af kritisk vigtige antibiotika med 10 procent fra 2016 til 2020. Fra 2016 til 2019 har faldet været på 7,4 procent.

Ifølge Ute Sønksen går det den rigtige vej med at opfylde målene, men nogle aspekter kan være svære at ændre.

- På sygehusene kan være svært at nedbringe brugen, fordi de indlagte har behov for antibiotika, siger hun.

Her er forbruget de seneste ni år steget med tre procent.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?