18. september 2021
Der er normalt tæt pakket i Allinge på Bornholm under Folkemødet. Billedet er fra 2019, hvor der var cirka 60.000 besøgende over fire dage ved den politiske festival. I år kommer der ikke så mange mennesker grundet coronarestriktioner.
Der er normalt tæt pakket i Allinge på Bornholm under Folkemødet. Billedet er fra 2019, hvor der var cirka 60.000 besøgende over fire dage ved den politiske festival. I år kommer der ikke så mange mennesker grundet coronarestriktioner.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkemødet er tilbage i amputeret udgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Folkemødet er tilbage i amputeret udgave

Sidste år blev Folkemødet i lighed med en masse andre større begivenheder aflyst grundet coronakrisen. I år er den politiske festival på Bornholm dog tilbage.

Danmark - 15. juni 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Tre dage i stedet for fire. Et indhegnet festivalområde. En masse restriktioner. Langt færre deltagere og besøgende. Langt mindre i Allinge. Langt mere online.

Det er præmisserne for Folkemødet 2021, der finder steder på Bornholm fra torsdag til lørdag, og som er tilbage i år i en amputeret udgave efter corona-aflysningen sidste år.

For to år siden var der cirka 65.000 besøgende til den politiske festival, hvis formål er at fremme demokratiet og mindske afstanden mellem magthaver og befolkning. Det besøgstal kommer årets folkemøde slet ikke i nærheden af.

Alligevel er Camilla Laudrup, direktør for Foreningen Folkemødet, glad for, at det ikke endte med endnu en aflysning, hvilket er en skæbne, som eksempelvis er overgået landets mange musikfestivaler.

Hun mener ikke, at det er en amputeret udgave i år, men erkender dog, at aktiviteten i Allinge, hvor der normalt vil være en sværm af mennesker, bliver en del mindre denne gang.

- For os har det været fuldstændig essentielt, at der lige præcis i år er et folkemøde. Måske er dette folkemøde vigtigere end nogensinde, efter et år hvor vi har oplevet coronabobler og ekkokamre, og hvor dialogen har været spids og polariseret.

- Vi mener, at det er vigtigt, at Folkemødet skaber rammer for, at der faktisk er dialog mellem beslutningstagere og borgere, siger Laudrup.

Noget er fortsat ved det normale ved Folkemødet. Partispidserne indtræder på hovedscenen for at holde tale. Statsminister Mette Frederiksen (S) holder sin tale fredag. Det samme gør Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Men ellers er det småt med debatter og begivenheder, som landets politikere deltager i denne gang.

Mange debatter vil foregå i den virtuelle verden. Og det får naturligvis en betydning, siger Laudrup.

- Der er ikke nogen tvivl om, at coronaen er et kæmpe benspænd for Folkemødet, ligesom det er for så mange andre. Men vi har forsøgt at skabe en ramme for politisk debat og dialog under de vilkår og restriktioner, der er.

- Og det betyder, at ja, det bliver et anderledes folkemøde, og ja, vi kommer til at mødes langt færre mennesker i Allinge og langt flere online, siger hun.

Winni Grosbøll har i en årrække været synonym med Folkemødet som eksborgmester på Bornholm. Hun trådte tilbage ved årsskiftet og er i dag direktør for Friluftsrådet.

Det var en kæmpe mavepuster økonomisk for Bornholm sidste år med aflysningen. Hun ser frem til at være med i år. Som deltager med Friluftsrådet og ikke som vært.

- Vi har nu haft halvandet år, hvor den almindelige samtale og nærheden mellem mennesker har været suspenderet.

- Jeg tror, at vi er mange mennesker, som trænger til at tale til hinanden, for der er generelle udfordringer i samfundet, som i lang tid har været skubbet til side for at drøfte corona, siger Grosbøll.

Det er en politisk aftale fra tidligere i år, som gør det muligt at gennemføre Folkemødet på lavere blus.

Folkemødet bliver delt op i fire sektioner. Hver med 500 personer. Der vil være tre programblokke. Et morgen-, middags- og et aftenprogram.

Der vil samlet set være 12 scener, som byder på 250 politiske debatter og kulturelle indslag. Modsat tidligere er folkemødeområdet i år indhegnet, ligesom man skal bestille billet på forhånd.

Det er altså noget af en kontrast til den normale afvikling, hvor de besøgende kan vandre frit rundt og deltage i de begivenheder, der har interesse.

Det overordnede tema for Folkemødet 2021 er "Idéernes Folkemøde". Fokus er at finde frem til de bedste idéer til, hvordan samfundet kan genstartes efter coronakrisen.

Synes du, at kommunen er der for dig?