19. oktober 2021
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, at forbuddet mod minkhold i Danmark skal forlænges. Regeringen har sikret sig et flertal i Folketinget hos sine støttepartier. (Arkivfoto)
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, at forbuddet mod minkhold i Danmark skal forlænges. Regeringen har sikret sig et flertal i Folketinget hos sine støttepartier. (Arkivfoto)
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal forlænger forbud mod minkavl et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flertal forlænger forbud mod minkavl et år

Regeringen med støttepartier vil forlænge forbud mod minkavl til udgangen af 2022. Minkavlerne siger, at forbuddet overhovedet ingen mening giver.

Danmark - 28. september 2021 kl. 18:30
Af Ritzau

Det bliver fortsat forbudt at holde mink i Danmark ikke kun i 2021 men også i hele 2022. Det er regeringen klar til at sikre sammen med sine støttepartier.

Det oplyste minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) tirsdag efter et møde, hvor han drøftede sagen med ordførere fra Folketingets partier.

Støttepartierne havde på forhånd sagt, at de bakkede op om et permanent forbud eller en forlængelse af forbuddet.

Det sker med henvisning til, at Statens Serum Institut (SSI) nu fastholder sin tidligere risikovurdering fra juni. Det vurderes, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af "ukendt størrelse".

- Det eneste rigtige er at forlænge det forbud, der har været i år, med et år, så det gælder ind i 2022, sagde Rasmus Prehn efter mødet.

- Det, vi hører fra SSI, er også, at der vil være nye erfaringer i løbet af 2022, der gør, at vi på et mere kvalificeret grundlag kan tage stilling til, hvad der skal ske med minkavl på længere sigt.

Han siger, at forbuddet forlænges "af hensyn til vores alle sammens liv og helbred."

Det fatter Tage Pedersen, formand for Danske Mink avlere, ikke en brik af.

- Regeringen har nedklassificeret corona som en samfundskritisk sygdom, og så giver det overhovedet ingen mening at forlænge et coronaforbud rettet alene mod minkavl, siger han i en pressemeddelelse.

- Resten af samfundet er tilbage til det normale, så jeg kan slet ikke forstå de røde partiers motiv i denne sag.

Han føler sig langt fra tryg ved det faglige grundlag for beslutningen og kalder forløbet skandaløst.

Støttepartiet Enhedslisten ville gerne gå endnu længere med et decideret forbud. Det fortæller partiets sundhedsordfører Peder Hvelplund.

- Jeg havde hellere set et permanent forbud - både af hensyn til sundhedssituationen i Danmark, men også for at sende et signal til minkavlerne om, at det er den vej, det går, siger han.

De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer fødevareminister Rasmus Prehn (S) for at have bestilt en mangelfuld rapport forud for forhandlingerne om et fortsat forbud mod hold af mink i Danmark.

Ordførerne peger på, at SSI's rapport ikke undersøger risikoen ud fra bestemte scenarier eller peger på løsninger.

- Vi havde bedt om, at de (SSI, red.) skulle redegøre for under hvilke omstændigheder, man kunne holde minkavl i Danmark i fremtiden. Der har regeringen i den første rapport, som SSI genfremsender, direkte bedt om, at den ikke skulle være løsningsorienteret, siger Venstres minkordfører Thomas Danielsen.

SSI skriver i rapporten, at styrelsen er blevet bedt om kun at lave en vurdering af risikoen for den humane sundhed og "ikke forslag til mulige løsninger."

De Konservatives fødevareordfører, Per Larsen bakker Venstre op.

- Jeg synes ikke, det er noget at komme med. Jeg synes sådan set, det peger tilbage på ministeren, fordi han burde have bedt om at få en vurdering af et specifikt scenarie, siger Per Larsen.

.

Rejser du til udlandet i år?