24. oktober 2021
Tirsdag er Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg indkaldt til et møde, hvor Statens Serum Institut (SSI) mundtligt skal orientere partierne om risikoen ved minkhold i Danmark. (Arkivfoto)
Tirsdag er Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg indkaldt til et møde, hvor Statens Serum Institut (SSI) mundtligt skal orientere partierne om risikoen ved minkhold i Danmark. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere minkavlere er klar til at starte op igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flere minkavlere er klar til at starte op igen

Folketinget drøfter, om minkavl kan genstarte efter nytår. Minkforening håber på grønt lys. Blå partier kræver hurtig afklaring. Fagfolk advarer mod genstart.

Danmark - 28. september 2021 kl. 09:15
Af Ritzau

Skal det igen være muligt at drive minkhold i Danmark?

Det spørgsmål skal medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg tage stilling til i den kommende tid.

Lige nu står et midlertidigt forbud mod minkhold i Danmark til at udløbe ved årsskiftet.

arrow Læs også: FAKTA: SSI vurderer, at mink fortsat udgør risiko

I foreningen Danske Mink håber formand Louise Simonsen på snarlig afklaring for erhvervet.

- Vi har haft flere udmeldinger fra avlere, som gerne vil starte op, siger hun.

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg skal beslutte sig for, om forbuddet skal forlænges, eller om minkerhvervet skal have lov til at genetableres.

Både Venstre og De Konservative vil give grønt lys til minkavlerne.

- Covid-19 er ikke længere en kritisk sygdom, og situationen er en helt anden, end den var, siger De Konservatives fødevareordfører, Per Larsen.

Han opfordrer fødevareminister Rasmus Prehn (S) til hurtigst muligt at få skabt klarhed om minkavlernes fremtid. Det samme gør Thomas Danielsen, der er ordfører for mink hos Venstre.

- Vi skylder i den grad minkavlerne et svar. De er gået rundt i uvished længe nu. Der er minkavl andre steder i verden, hvor det ikke er gået galt, siger han.

Hos SF siger fødevareordfører Carl Valentin, at partiet ønsker at forlænge det midlertidige forbud.

- Ideelt set så vi gerne, at man vedtog, at forbuddet var permanent. Og dermed give avlerne en klar besked om, at det mest fornuftige ville være at finde noget andet at lave, siger Carl Valentin og fortsætter:

- Men når der ikke er flertal for en permanent nedlukning, så er det mest fornuftige at fastholde det midlertidige forbud.

Tirsdag giver Statens Serum Institut (SSI) en orientering til partierne om risikoen ved minkhold i Danmark.

Dernæst vil der være politiske forhandlinger om en mulig genetablering.

I juni lød det fra SSI, at minkavl kan give risiko for nye smittereservoirs, mutationer og andre kvaler i forbindelse med covid-19.

Den opfattelse deler Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, fortsat.

- Vi har virus fortsat cirkulerende, og det vil være temmelig uklogt på nuværende tidspunkt at starte en minkproduktion, siger han.

Det selv om en stor del af befolkningen er vaccineret, og covid-19 ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

- Det er ikke længere en samfundskritisk sygdom nu. Men biologi er ikke en statisk størrelse. Biologi udvikler sig hele tiden. Vi kan igen få et smittereservoir, som skaber virusvarianter, så vores vacciner ikke længere virker, siger Hans Jørn Kolmos.

I Enhedslisten ser man helst et generelt og permanent forbud mod minkavl i Danmark, og det har partiet arbejdet for længe før coronapandemien.

- Det her er en politisk sag, hvor der er to gode argumenter. Vi er både imod minkavl af dyreetiske grunde og af sundhedsmæssige grunde, siger partiets fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen.

Før minkavlerne blev beordret til at aflive deres mink, var der omkring 1000 danske minkfarme.

Det gjorde Danmark til verdens største producent af minkskind.

arrow Seruminstitut ser stadig sundhedsrisiko ved hold af mink
28. september 2021 kl. 11:01 Opdateret: kl. 11:02
arrow Offentlige finanser i plus - men minkregning lurer om hjørnet
28. september 2021 kl. 08:56 Opdateret: kl. 08:58
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?