18. august 2019
En ny undersøgelsesmetode og ny viden på området er hovedårsagerne til den markante stigning.
En ny undersøgelsesmetode og ny viden på området er hovedårsagerne til den markante stigning.
Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere bliver behandlet for blodpropper i hjernen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere bliver behandlet for blodpropper i hjernen
Opdateret 04. juli 2019 kl. 09:00
Danmark - 04. juli 2019 kl. 08:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg sad på toilettet og spillede på min telefon. Pludselig var der ikke forbindelse fra min arm til min skærm, og det kunne jeg ikke forstå, så jeg prøvede at trykke lidt hårdere.

Sådan fornemmede 47-årige Kenneth Kejlberg fra Ishøj det, da han i februar blev ramt af en blodprop i hjernen.

- Så opfattede jeg, at jeg faldt forover og ned til venstre på gulvet, fortæller Kenneth Kejberg til DR P4 København.

Hans kone hørte faldet ude på badeværelset og fik hurtigt ringet efter en ambulance. Da han vågnede på Rigshospitalet, var han forvirret.

- Så kom min kone hen og forklarede mig, hvad der var sket, og jeg kunne ikke rigtig fatte det, fortæller Kenneth KejbergImens han havde været væk, havde lægerne opereret ham og suget den blodprop, som havde ramt hans hjerne, ud.

Og Kenneth Kejberg er langt fra alene. I 2018 blev 2.334 af de 10.565 danskere, som blev ramt af en blodprop i hjernen, behandlet enten medicinsk (trombolyse, red.) eller kirurgisk (trombektomi, red.). Det skriver DR P4 København.

Dermed lykkedes det at behandle 22 procent af alle tilfælde - en stigning på fem procentpoint på bare to år. Det viser en spritny årsrapport fra Dansk Apopleksiregister.

Ifølge overlæge på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet, Helle Iversen, er en ny undersøgelsesmetode og ny viden på området hovedårsagerne til den markante stigning.

- Vi kan nu tilbyde behandling til udvalgte patienter, der vågner med en blodprop i hjernen eller patienter med svære symptomer, hvor der er gået op til 24 timer. Det kunne vi ikke før, siger Helle Iversen til DR P4 København.

En øget risiko for hjerneblødning betød, at man tidligere ikke ville behandle patienter med medicin, hvis der var gået mere end fire en halv time siden blodproppen ramte. Imens tidsgrænsen for operation lød på seks timer.Men ny forskning har vist nye måder at undersøge patienter på, der betyder, at man nu kan behandle flere patienter, efter at tidsgrænserne er overskredet.

Og behandlingen er altafgørende.

- Ens chancer for at få mindre handicap eller slet ikke noget handicap er forøget markant med hurtig behandling, siger Helle Iversen.

I Ishøj er Kenneth Kejskov glad for at hans kone og lægerne handlede hurtigt, og fik ham på operationsbordet så hurtigt, som de gjorde.

- Det gør, at jeg er her i dag. Uden deres hurtige behandling kunne min hjerne meget let have taget alvorligt skade, vurderer han.