25. september 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere biler i uheld på motorvej giver store forsinkelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere biler i uheld på motorvej giver store forsinkelser

Der er op til 25 minutters ekstra rejsetid på Holbækmotorvejen mandag morgen efter uheld.

Opdateret 13. september 2021 kl. 06:18
Danmark - 13. september 2021 kl. 06:16
Af Ritzau

Tre biler er kørt sammen på Holbækmotorvejen ved Kirke Såby. Det har spærret begge spor i den østgående retning.

Det fortæller vagtchef Thomas Hartmann ved Midt- og Vestsjællands Politi tidligt mandag morgen.

Ingen er kommet alvorligt til skade, men en af personerne er blevet fastklemt i forbindelse med uheldet.

- Vi arbejder i øjeblikket på at få hjulpet de tilskadekomne og få ryddet op, så trafikken kan køre igen, siger Thomas Hartmann.

Ifølge vagtchefen er der meldinger om nakkesmerter blandt de involverede.

Bilister opfordres til at søge alternative ruter, mens oprydningsarbejdet finder sted.

Vagtchefen opfordrer til at køre af motorvejen før Kirke Såby. Derefter kan bilister igen køre på motorvejen omkring Gevninge.

Et af sporene forventes snarest muligt at åbne.

Vejdirektoratet oplyser på sin hjemmeside, at der er op til 25 minutters forsinkelse på Holbækmotorvejen.

Politiet fik meldingen om uheldet klokken 05.34.

Stemmer du til kommunalvalget i år?