15. maj 2021
En kvinde på 36 år sigtes for at have stukket sin ekskæreste to gange i ryggen. (Arkivfoto)
En kvinde på 36 år sigtes for at have stukket sin ekskæreste to gange i ryggen. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik to knivstik: Hun var sur over jeg kom for sent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik to knivstik: Hun var sur over jeg kom for sent

En kvinde sigtes for knivstik på sin ekskæreste i Aalborg. Offeret mener, at det var, fordi han kom for sent.

Danmark - 13. april 2021 kl. 12:25
Af Ritzau

En 47-årig mand fik mandag aften to knivstik i ryggen i en lejlighed i Aalborg.

Ifølge politi og anklagemyndighed var det mandens 36-årige ekskæreste, som påførte ham knivstikkene omkring klokken 20.

Tirsdag blev den 36-årige kvinde fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg, hvor dommeren besluttede at varetægtsfængsle hende foreløbigt frem til 4. maj.

Det oplyser anklager Thomas Klingenberg.

Kvinden nægter sig skyldig i sigtelsen om grov vold, mens ekskæresten har forklaret, at hun stak ham, fordi han kom for sent til aftensmaden.

- Han har forklaret, at han skulle have været ude hos hende. Så kom han for sent, og så var hun sur over, at maden var blevet kold, siger Thomas Klingenberg.

Kvinden nægter omvendt at have påført knivstikkene. Det har hun fortalt til politiet.

- Hun har forklaret, at de stod og lavede mad. Under madlavningen begyndte han at bløde meget kraftigt fra armen, og så har hun hjulpet med at forbinde det, siger anklageren.

Manden har været behandlet og undersøgt for sine skader. Det er ikke afklaret, om han har været i livsfare.

Fængslingen af kvinden, der tidligere har begået vold, skete på baggrund af, at der er risiko for, at hun vil gentage sin forbrydelse, og at hun vil hindre efterforskningen.

Kvinden valgte ikke at kære afgørelsen om fængslingen til landsretten.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?