5. juli 2020
Paul Thomas Anderson til Oscar-festen i 2018 med skuespilleren Timothée Chalamet. Instruktøren var nomineret for sin præstation med filmen "Den skjulte tråd".
gallery icon

Se billedserie

Paul Thomas Anderson til Oscar-festen i 2018 med skuespilleren Timothée Chalamet. Instruktøren var nomineret for sin præstation med filmen "Den skjulte tråd".
Foto: Mario Anzuoni/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Feteret filmmager med et fornemt hattrick

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feteret filmmager med et fornemt hattrick

Amerikanske Paul Thomas Anderson er anerkendt som en af de dygtigste filminstruktører i verden. På fredag runder han 50 år.

Opdateret 26. juni 2020 kl. 07:02
Danmark - 26. juni 2020 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cannes. Venedig. Berlin.

Tre velansete filmfestivaler, der alle tre har udnævnt Paul Thomas Anderson som bedste instruktør.

Amerikaneren, der fredag den 26. juni fylder 50 år, er den eneste, der har opnået det prestigefyldte hattrick.

Fem af hans otte film har desuden gjort Paul Thomas Anderson til Oscar-kandidat for hans præstationer som manuskriptforfatter eller bag kameraet.

Han har endnu ikke fået fingrene i en statuette, men de mange nomineringer vidner om en instruktør, der laver anmelderroste film snarere end deciderede publikumsmagneter.

De er ikke så smalle som for eksempel Lars von Triers - i øvrigt et af Paul Thomas Andersons forbilleder. Men de er heller ikke i blockbuster-kategorien.

Men mange tøver ikke med at kalde Paul Thomas Anderson en af sin generations bedste filmmagere - hvis ikke den bedste.

Han voksede op i San Fernando-dalen i udkanten af Los Angeles, og her har han også henlagt handlingen i flertallet af hans spillefilm til.

Det gælder blandt andet gennembrudsfilmen "Boogie Nights" fra 1997, der tegner et afslørende portræt af den amerikanske pornoindustri i 1970'erne. Og "Magnolia" fra 1999, en dyster skildring af to kræftsyge, døende fædre, som har forfejlet forholdet til deres børn.

Komplicerede familiebånd går igen i andre af Paul Thomas Andersons film, ligesom flere af dem har drejet sig om besværlige, egenrådige mænd.

Hans største succes, "There Will Be Blood" fra 2007, forener begge temaer i portrættet af den grådige oliegraver Daniel Plainview.

Forlægget, Upton Sinclairs roman fra 1927, "Oil!", købte Paul Thomas Anderson ved et tilfælde, fordi han havde hjemve, og der var et billede fra hjemstaten Californien på bogens forside.

Det endte med en film, der blev nomineret til otte Oscars og er bredt anerkendt som en af de allerbedste siden årtusindskiftet.

Han har de senere år også lavet et antal musikvideoer, især for Los Angeles-bandet Haim.

Biografgængere kan også se frem til en ny Paul Thomas Anderson-film i 2021. Der er ikke meget fremme om hans niende spillefilm, men ifølge hjemmesiden Imdb vil den igen foregå i San Fernando-dalen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?