27. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem procent af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem procent af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år

Ny rapport viser voksende psykiske problemer hos børn og unge. Eksperter ønsker en samlet national strategi.

Danmark - 26. november 2020 kl. 11:29
Af Ritzau

Amanda vidste allerede i 6. klasse, at tingene slet ikke gik godt hjemme. Til daglig prøvede hun at være mest muligt nede på rideskolen.

I weekenderne forsøgte hun desperat at finde et sted hos veninder, hvor hun kunne sove. Så hun ikke skulle hjem til forældrenes accelererende druk.

-Jeg var overladt til mig selv i min barndom. Hestene var mit frirum fra problemerne. Jeg var ikke klar over, at mine forældres alkoholforbrug slet ikke var normalt, siger Amanda Bonnevie Christophersen, som i dag er 22 år. Hun kæmper stadig med at komme ud af fortidens skygger.

Hun er et af de utallige børn og unge i Danmark, som er endt i psykiatrisk behandling med hele pakken: Selvmordsforsøg, selvskade og et i mange år miserabelt liv.

Fordi det danske velfærdssystem ikke fangede dem i tide.

En ny omfattende rapport fra Vidensråd for Forebyggelse samler alt tilgængelig viden på området. Og den påviser stigende forekomst af mentale helbredsproblemer, mistrivsel og psykiske sygdomme blandt børn og unge.

15 procent af alle børn og unge får en diagnose med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år.

- Der er tale om folkesygdomme, som begynder tidligt i livet, og udviklingen er bekymrende, siger formand for arbejdsgruppen bag rapporten, Pia Jeppesen, seniorforsker og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Men selv om det i sig selv er alarmerende, så peger eksperterne på, at det i en vis grad kan tilskrives bedre diagnoser og tidligere indsats.

Derfor er deres fokus især det markant voksende antal unge, som mistrives, og som siden risikerer at ende med psykiatriske diagnoser. Derfor efterlyser de en national strategi for alle børn.

- For mig er det helt centrale de store sociale forskelle i unges psykiske sygdom og mentale velbefindende, som ses af folkeskolens trivselsundersøgelser, som omfatter næsten alle.

- Så den store bekymring må være, om de gode ting, der bliver gjort rundt omkring også når ud til alle, siger Carsten Obel, professor i børn og unges mentale sundhed på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Seniorforsker Pia Jeppesen mener, at der er en massiv kløft mellem det, som vi ved, der virker, og hvad systemet faktisk tilbyder.

- Tænk hvis vi lod astmabørn med hvæsende vejrtrækning ligge ind over bordet i årevis, før vi mente, at de havde brug for hjælp. Men det sker hele tiden for børn og unge med mentale sygdomme, siger hun.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?