17. februar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem biler er udbrændt i Brønshøj: Efterforskes som påsat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem biler er udbrændt i Brønshøj: Efterforskes som påsat

I alt er otte biler er blevet beskadiget i bilbrande torsdag aften i Tingbjerg i København.

Danmark - 18. januar 2019 kl. 01:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fem bilejere i hovedstadsområdet skal fredag finde en anden måde at transportere sig rundt på end normalt.

Københavns Politi oplyser torsdag aften, at fem personbiler i Brønshøj er udbrændt, og yderligere tre har fået skader som følge af varmen fra de brændende biler.

- Vi efterforsker det som en påsat brand, siger Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet modtog klokken 22.01 en anmeldelse om, at flere biler parkeret nær hjørnet Langhusvej og Ruten i Tingbjerg i Brønshøj stod i brand.

- Vores tese er, at tre af bilerne er blevet antændt, og så har flammerne fået fat i yderligere to biler. Desuden har tre andre biler fået varmeskader, siger vagtchefen.

Der er ikke foretaget anholdelser i sagen.

- Vi har ingen idé om, hvorfor det er sket. Det er også uvist, om der er tale om tilfældigt valgte biler, siger vagtchefen.