14. august 2020
Metrotogene på Cityringen i København holdt fredag stille i timevis på grund af en fejl på et strømkabel. Ud på aftenen kører togene normalt igen (Arkivfoto).
Metrotogene på Cityringen i København holdt fredag stille i timevis på grund af en fejl på et strømkabel. Ud på aftenen kører togene normalt igen (Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejl på strømkabel stoppede alle Cityringens metrotog i seks timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejl på strømkabel stoppede alle Cityringens metrotog i seks timer

En teknisk fejl førte til, at der fra fredag klokken cirka 13 ikke kørte tog på Cityringen i København.

Danmark - 03. juli 2020 kl. 15:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Metrotogene på Cityringen i København kører fredag aften atter som normalt, efter at de har holdt stille hele eftermiddagen.

Det oplyser Metro Service på Twitter.

Tidligere på aftenen blev der åbnet for et spor, så nogle tog kunne køre, men det var med "stærkt reduceret drift". Lidt efter klokken 21 melder Metro Service, at alle toge nu kan køre.

- Vi har genoptaget normal drift, skriver det lidt efter klokken 21.

Linje M4, som kører fra Københavns Hovedbanegård til stationen Orientkaj i Nordhavnen, holdt også stille en periode.

Men omkring klokken 17.00 begyndte togene på den linje at køre igen som den første strækning på Cityringen.

Metroen i København skrev klokken 12.50 på Twitter, at togdriften var indstillet i begge spor på M3/M4 på grund af en teknisk fejl på et strømkabel.

- Vi beklager de gener, det medfører, og genoptager driften hurtigst muligt. Vi opfordrer passagererne til at tjekke Rejseplanen for alternative rejseveje, skriver selskabet i meddelelsen.

M1 og M2, der kører mellem Vanløse og henholdsvis Københavns Lufthavn og Vestager, har ikke haft problemer.

Da togdriften blev indstillet på Cityringen, trådte rejsegarantien i kraft.

Din Offentlige Transport (DOT) er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet. På dens hjemmeside står der, at Metro Service betaler for, at folk kan bruge alternativ transport, såfremt metroen er en halv time eller mere forsinket.

Det kan være eksempelvis en taxa, leje af et elløbehjul eller en delebil. Folk skal selv lægge ud, men selskabet dækker omkostninger op til 300 kroner, hvis betingelserne for refusion er opfyldt.

En af betingelserne er blandt andet, at den alternative transport er offentlig tilgængelig og leveres af et momsregistreret selskab med cvr-nummer.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?