13. august 2020
Rigspolitichef Thorkild Fogde beklager, at 669 personer ved en fejl har været tilknyttet sager i politiet, som de ikke har været en del af. (Arkivfoto)
Rigspolitichef Thorkild Fogde beklager, at 669 personer ved en fejl har været tilknyttet sager i politiet, som de ikke har været en del af. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejl hos politiet: 72 uskyldige er registreret sigtet i sager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejl hos politiet: 72 uskyldige er registreret sigtet i sager

Fejl i politiets systemer har betydet, at 669 personer har været koblet på sager, de ikke har været del af.

Danmark - 07. april 2020 kl. 14:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fejl i politiets systemer har betydet, at 72 personer har været registreret sigtet i sager, de ikke har været en del af.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Samlet set har politiet fundet 669 personer, der har været tilknyttet sager, som de ikke har været en del af.

Det kan for eksempel være som part i et færdselsuheld, anmelder af en forbrydelse eller som vidne. Og i 72 tilfælde altså som registreret sigtet.

Det er helt konkret fejl i politiets sagsstyringssystem, Polsas, som har betydet, at der er registreret personer på forkerte sager. Der er fundet fejl i perioden 1993 til 2020.

- Det er fejl, vi beklager meget. Fejlene er et resultat af sagsbehandlingsfejl, der kunne - og burde - være undgået, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

- Politiet ser på håndtering af borgernes data med stor alvor, og vi har derfor sat et udredningsarbejde i gang, som skal sikre, at fejlene rettes, og at vi får det nødvendige overblik.

- Desuden har vi igangsat en række tiltag, der skal sikre, at det ikke sker igen, siger han i en pressemeddelelse.

Fejlene er sket i sager, hvor politiet i starten af et sagsforløb ikke kender identiteten på alle personer. Det kan være i et færdselsuheld - for eksempel et vidne eller anmelderen.

I de sager har man i politiets systemer koblet de ukendte personer op på et nummer - ENR-nummer - da man ikke kender CPR-nummeret.

Når politiet så har fået klarhed over sagen og de personer, der har været involveret, skal deres CPR-nummer kobles sammen med ENR-nummeret.

Men politiets sagsbehandlere har genbrugt ENR-numre, og når politiet så har fået overblik over sagen, er forkerte personer blevet koblet på forkerte sager.

Rigspolitiet kan endnu ikke oplyse om fejlenes endelig omfang. Det kan ikke udelukkes, at der er flere personer, som er blevet berørt. Politiet regner med at have en opfølgning klar inden sommerferien.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre, at alle fejl bliver rettet.

Derudover har politiet indskærpet praksis for registrering af sager til alle politikredsene.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?