21. oktober 2021
Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at lempe og forenkle rejserestriktionerne. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at lempe og forenkle rejserestriktionerne. (Arkivfoto)
Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til røde, gule og grønne lande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Farvel til røde, gule og grønne lande

God nyhed til rejsende. Et politisk flertal har besluttet at droppe rejsevejledningerne. Branchen er tilfreds med, at de nye regler gælder allerede fra fredag.

Danmark - 13. oktober 2021 kl. 09:15
Af Ritzau

Termometeret er for nedadgående, og solen står lavere på himmelen dag for dag.

Men fortvivl ikke, for snart bliver det lidt nemmere at rejse ud i verden - måske til et land, hvor det stadig er sommer.

Netop som skolernes efterårsferien begynder på fredag, forsvinder farverne grøn, gul, orange og rød i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

I stedet træder de gamle vejledninger fra før corona i kraft. Det har et flertal i Folketinget besluttet.

Dermed skal situationen i et land ikke længere vurderes ud fra forekomsten af coronasmitte, men på baggrund af risici som krig, terror eller udbrud af farlige sygdomme.

- I dag når vi en milepæl i vores håndtering af covid, når vi nu normaliserer rejsevejledningerne. Vi går tilbage til den velkendte rejsevejledning, som danskerne kender, fra før pandemien brød ud, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse.

Fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lyder det:

- Det er først og fremmest danskernes fortjeneste, der er i stor stil har takket ja til vaccination og givet os god kontrol med epidemien.

I rejsebranchen vække beslutningen glæde.

- Det er superpositivt. Endelig sker det, siger Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Han kunne have ønsket, at beslutningen var kommet for nogle måneder siden, men glæder sig til gengæld over, at den træder i kraft med få dages varsel.

Det betyder dog ikke, at alle problemer forsvinder. Først i løbet af 2022 vil branchen vende tilbage til noget, der minder om tiden før coronavirus, vurderer Lars Thykier.

- Det er jo ikke nok, at Danmark siger, at man gerne må rejse til mange lande i verden. De mange lande i verden skal også have lyst til at tage imod os, og der er der en del, der stadig har restriktioner.

Aftalen, som blev indgået tirsdag aften, betyder også, at der bliver færre restriktioner for folk, der rejser ind i Danmark.

Den del træder i kraft 25. oktober og betyder, at restriktionerne især vil rette sig mod personer, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede.

Samtidig opretholdes et beredskab, så de tidligere restriktioner hurtigt kan genindføres, hvis der opstår nye, bekymrende virusvarianter i udlandet.

Myndighederne opfordrer fortsat alle rejsende til at sætte sig ind i restriktioner på destinationen. Det gælder især det mindretal, der ikke er blevet vaccineret.

Rejsevejledningen er løbende blevet ændret. Eksempelvis blev det fra 1. maj muligt for færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-og Schengenlande at rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?