26. juli 2021
En 39-årig far begik en lang række overgreb på sin datter, fra hun var fem dage gammel til hun var syv år. Det har han erkendt i Retten i Randers. (Arkivfoto).
En 39-årig far begik en lang række overgreb på sin datter, fra hun var fem dage gammel til hun var syv år. Det har han erkendt i Retten i Randers. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far spærres inde på ubestemt tid - begik overgreb på datter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far spærres inde på ubestemt tid - begik overgreb på datter

En far har erkendt en lang række seksuelle overgreb på sin datter, fra hun var kun fem dage gammel.

Danmark - 18. juni 2021 kl. 14:15
Af Ritzau

I Retten i Randers har en 39-årig mand erkendt alle 274 anklagepunkter imod ham i et næsten hundrede sider langt anklageskrift.

Fredag har retten dømt ham til forvaring. Det vil sige, at der ikke er nogen tidsgrænse på varigheden af indespærringen.

Så vidt specialanklager Birgitte Ernst ved, er det kun anden gang, at en ustraffet person bliver idømt forvaring i Danmark. Hun er tilfreds med dagens dom.

- Jeg er især glad for, at sagen er blevet opklaret, og at han har fået den straf. Det er her er en af de værste overgrebssager, der har været nogensinde i Danmark. Jeg har ikke kendskab til en grovere sag, siger hun.

Manden har begået en lang række overgreb og voldtægter imod sin biologiske datter. De fandt sted fra hun var fem dage gammel, og indtil hun fyldte syv år. Så blev han opdaget af politiet.

I nogle tilfælde blev barnet frihedsberøvet, idet hun blev bundet.

Retslægerådet mener, at der er høj risiko for, at den dømte udgør en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. En almindelig fængselsstraf i et bestemt antal år er ikke tilstrækkeligt. Derfor er sanktionen forvaring.

Alle overgrebene mod datteren er blevet filmet, og det er på den måde, at han blev opdaget, oplyser Birgitte Ernst.

Politiet fik sidste år et tip fra en international politimyndighed om en video i det pædofile miljø, hvor man kan høre en mindreårig pige protestere på dansk.

Herefter gik et intensivt arbejde i gang hos NC3, som er Rigspolitiets Cyber Crime Center. Derefter fandt man frem til den 39-årige mand.

Politiet fandt 15.000 børnepornografiske fotos og 7500 videosekvenser på hans computere, da de ransagede dem.

Manden var håndværker, men gik hjemme med pigen, fra hun var omkring 3-4 år gammel.

Pigens mor har aldrig kendt til overgrebene. Det understreger Birgitte Ernst, at politiet er sikre på.

I øvrigt tog manden også billeder af andre mindreårige piger uden deres viden. Det er blandt andet af piger i badetøj.

Manden er idømt en række opholdsforbud i lokalområdet, hvor han har begået de ting, han er dømt for.

Han må heller ikke bo sammen med børn, have dem på besøg eller kontakte dem på nettet. Alle forbuddene blev givet på ubestemt tid.

- Jeg er også særlig glad for, at man har givet ham alle de forbud, man kan give ham, siger Birgitte Ernst.

Manden har i retten beskrevet sig selv som "syg", men han har ikke opsøgt hjælp.

Det skriver flere medier, der har været til stede ved de retsmøder i sagen, der har været åben for offentligheden.

Manden har udbedt sig betænkningstid. Han vil overveje om, han skal anke for at få en fængselsstraf.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022