29. september 2021
Der kan komme helt andre barselsvilkår for fremtidens forældre. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Der kan komme helt andre barselsvilkår for fremtidens forældre. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far skal mere på banen i ny barselsaftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Far skal mere på banen i ny barselsaftale

Mor og far skal have 11 ugers øremærket orlov hver ifølge aftale. I andre lande har modellen virket efter hensigten. Kritikere mener, at det frie valg glemmes.

Danmark - 14. september 2021 kl. 13:00
Af Ritzau

Nybagte forældre kan se frem til markant ændrede vilkår for de første måneder med den lille ny.

I hvert fald hvis en aftale indgået af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening bliver til politisk virkelighed.

Her lægges der op til at omkalfatre barselssystemet, så både fædre og mødre fremover får 11 ugers øremærket orlov hver.

- Vi har i årtier kunnet se, at den ulige fordeling af barsels- og forældreorlov, hvor mor tager langt det meste, har været en af de strukturelle barrierer for et ligestillet forældreskab, men også for kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, siger Majbrit Berlau, næstformand i FH.

Hos Anette Borchorst, professor og ligestillingsforsker på Aalborg Universitet, er der ingen tvivl: Aftalen, skulle den blive til virkelighed, vil få fædrene til at tage flere ugers orlov end nu.

- Man ved, at øremærkning virker, siger hun og peger på erfaringer fra andre nordiske lande, Sverige, Norge og Island, som har anderledes modeller end den danske:

- Det er ret indviklede regler, men den letteste er nok den islandske model. I 2000 indførte de en model med tre måneder til mor, tre til far og tre til deling.

Det har altså alle steder fået mændene til at tage mere, fortæller forskeren.

Derfor er den nye aftale også et fremskridt, siger Morten Emmerik Wøldike, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, hvor han beskæftiger sig med ligebehandling.

- Det er et klart fremskridt for ligestillingen af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og i hjemmet og en styrkelse af fædres mulighed for at være sammen med deres små børn, siger han.

Morten Emmerik Wøldike lægger også vægt på erfaringerne fra andre nordiske lande, hvor mændene tager markant mere orlov end i Danmark.

Også selv om de danske mænd ifølge undersøgelser er villige til at tage mere.

- Vi har spurgt danske forældre om deres holdninger til orlov. Og vi kan se, at fædre faktisk ville være interesseret i at tage mere orlov, hvis den var øremærket. Det er et udtryk for, at fædrene er parate til det, siger han.

Aftalen kommer efter et EU-direktiv, der pålægger landene at øremærke ni ugers orlov til begge forældre. Direktivet skal implementeres inden august 2022.

Det er formentlig en afgørende grund til, at der lægges op til en ændring nu, siger Anette Borchorst.

- Ellers tror jeg ikke, det var kommet. Man har læst skriften på væggen.

Der tegner sig et politisk flertal for at ligestille orloven for fædre og mødre efter den fremlagte model, men der har også været kritiske ryster.

De Konservative kalder aftalen "det mindste af flere onder". De mener grundlæggende ikke, der skal være øremærket barsel.

Liberal Alliance kalder det et angreb på familielivet og det frie valg.

Men ifølge Morten Emmerik Wøldike kræver det strukturelle ændringer som den fremlagte plan, hvis det virkelig skal rykke på balancen.

- Vi har længe vidst, at vejen frem for mere ligestilling på dette område går gennem at sikre lovgivning, der øremærker mere orlov til fædre og understøtter fædres rettigheder til at tage orlov med deres børn, mens de er små.

Stemmer du til kommunalvalget i år?