16. juli 2018
Det er en farlig sammenblanding af privatliv og arbejdsliv, hvis kommunale arbejdsgivere skal bestemme over ansattes sundhed.
Det er en farlig sammenblanding af privatliv og arbejdsliv, hvis kommunale arbejdsgivere skal bestemme over ansattes sundhed.
Foto: Scanpix/Linda Kastrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fagforbund: Kommuner skal blande sig udenom ansattes sundhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagforbund: Kommuner skal blande sig udenom ansattes sundhed

KL skal som arbejdsgiver passe på med at blande sig i ansattes private vaner, mener HK Kommunal.

Danmark - 14. januar 2018 kl. 09:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer alle kommuner til at tage stilling til, om de fremover skal forbyde deres ansatte at ryge i arbejdstiden.

Hos fagforeningen HK Kommunal er formand Bodil Otto bekymret over, at KL som arbejdsgiver føler trang til at blande sig i private vaner.

arrow Læs også: Kræftens Bekæmpelse: KL viser stort ansvar med røgudspil

- Jeg frygter, at det er en glidebane. Nu siger man, at det er i arbejdstiden - og ikke kun på arbejdspladsen. Det handler også om den mand, der går alene og renser grøfter. Det handler om hjemmearbejdspladser, siger hun.

- Hvordan vil man håndhæve det? Skal naboen sladre til kommunen, hvis han ser nogle med en smøg i hånden på sin terrasse? Jeg synes, vi er langt ude, hvis ikke det har påvirkning på arbejdets udførsel.

Hun understreger sin og HK Kommunals opbakning til at sætte sundhed på dagsordnen gennem lokale aftaler.

- Vi har en god tradition for, at det er noget, vi aftaler på de enkelte arbejdsplader, siger Bodil Otto.

Hun stiller sig tvivlende overfor, om det er en god idé, at hendes medlemmers sundhed bliver deres arbejdsgiveres domæne.

- For mig handler det ikke kun om rygning. Det handler om en sundhedspolitisk dagsorden i det hele taget. Hvad må der serveres i kantinen? Må man have sin egen madpakke med, hvis den er federe, end hvad der ellers er?

- Jeg synes, at man skal passe på med at blande en sundhedspolitisk dagsorden i en arbejdsretlig dagsorden, siger hun.

Bodil Otto er også bekymret for, om forslaget vil betyde, at rygere, der nægter at lægge smøgerne fra sig, vil blive fyret eller blive nægtet ansættelse.

Forslaget fra KL er en del af et større sundhedsudspil. Her har landsforeningen identificeret rygning som den enkeltfaktor med størst negativ betydning for folkesundheden i Danmark.

arrow Kommunerne vil have helt røgfri skoler og arbejdspladser
13. januar 2018 kl. 22:15 Opdateret: kl. 22:16