11. august 2020
Retten i Glostrup har tirsdag afsagt dom i en sag om mishandling og voldtægt. En kvinde blev udsat for forbrydelser både i en lejlighed i Herlev og under en bryllupsrejse til Thailand, hedder det i anklageskriftet. (Arkivfoto)
Retten i Glostrup har tirsdag afsagt dom i en sag om mishandling og voldtægt. En kvinde blev udsat for forbrydelser både i en lejlighed i Herlev og under en bryllupsrejse til Thailand, hedder det i anklageskriftet. (Arkivfoto)
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængsel i syv år: Samlever blev mishandlet og udsat for psykisk vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængsel i syv år: Samlever blev mishandlet og udsat for psykisk vold

Kvinde i Herlev blev holdt strengt isoleret af kommende ægtemand, og hendes selvværd blev nedbrudt, siger ret.

Danmark - 14. juli 2020 kl. 10:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en sag om voldtægt, mishandling og psykisk vold mod en samlever og senere hustru er en 40-årig mand tirsdag blevet idømt syv års fængsel af Retten i Glostrup.

Samtidig er offeret i sagen blevet tilkendt erstatning på 741.300 kroner, oplyser retten.

Ifølge tiltalen skete forbrydelserne i løbet af et halvt års tid i 2019. Blandt andet blev kvinden voldtaget og mishandlet i forbindelse med en bryllupsrejse i Thailand, hedder det i anklageskriftet.

En bestemmelse om psykisk vold blev indført i straffeloven i april sidste år, og endnu er der kun afsagt få domme for netop den type forbrydelse.

Ifølge tiltalen installerede den nu dømte overvågningskameraer i parrets lejlighed i Herlev. Desuden skulle hun isolere sig fra familie og venner og måtte ikke gå ud uden hans tilladelse.

Hun var en synder og en luder, som fortjente at dø, skal han blandt andet have sagt.

De to mødte hinanden i slutningen af 2018 og flyttede sammen i hans lejlighed i Herlev i begyndelsen af 2019. Overgrebene og mishandlingen fandt sted fra april, mener anklagemyndigheden.

Retten har fundet det bevist, at kvinden ud over voldtægt blev slået og revet i håret, ligesom han tog kvælertag på hende.

Den forholdsvis høje erstatning er givet for tort, svie og smerte samt for tabt arbejdsfortjeneste. Mandens barske kontrol med hende betød, at hun mistede indtægter fra et job.

Retten har slået fast, at den psykiske vold betød, at kvindens selvværd blev nedbrudt, oplyser specialanklager Morten Frederiksen.

Kvinden, der er i 30'erne, er fortsat psykisk påvirket og bor "et særligt sted, som hjælper hende", oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Under sagen har den 40-årige nægtet sig skyldig. Hans forsvarer, advokat Eigil Strand, oplyser, at dommen er anket til landsretten med krav om frifindelse.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?